Nordiske lande har mål og problemer til fælles

"Vi ligner hinanden til forveksling. Vi har samme idealer, men også de samme problemer. I Danmark bestræber vi os på, at eleverne skal gå i skole i lokalmiljøet. Derfor er de basale krav respekt for elevernes forskellighed og accept af lige muligheder", sagde kontorchef Finn Christensen fra Undervisningsministeriets Kontor for specialundervisning.

Konferencen har inklusion og rummelighed som tema, og Finn Christensen bidrog med det danske oplæg under et helikopterview over, hvordan det står til med inklusion i Norden. Han kom til, at oplægsholdere fra Island, Finland, Sverige og Norge i korte oplæg havde givet et rids af deres bestræbelser på at skabe en inkluderende skole.

Måske har begrebet 'accept af lige muligheder' fået for stor gennemslagskraft, mente kontorchefen.

"Vi oplever det som et paradoks, at flere forældre ønsker deres børn i specialskole. Faktisk ved vi ikke ret meget om effekten af specialundervisning, men vi har sat en undersøgelse i gang og ser frem til at høre resultatet", sagde Finn Christensen med tanke på en undersøgelse, som forskere fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, DPU.

Dokumentation er ikke nok

Også Henrik Larsen, formand for børne- og kulturudvalget i KL, efterlyste dokumentation for, hvilken specialundervisning der virker.

"Amterne løste den vidtgående specialundervisning meget forskelligt. Nogle børn blev visiteret til specialskoler, andre blev enkeltintegrerede i almindelige skoler eller kom i specialklasser på almindelige skoler. Men vi mangler viden om, hvad der virker", sagde han til de 300 deltagere, hvoraf en tredjedel kommer fra Danmark.

Selv i et lille land som Danmark er der markante kulturforskelle, så der vil fortsat være forskellige veje til målet, understregede Henrik Larsen.

"Men vi skal selvfølgelig stadig vide, hvad der virker bedst for den enkelte elev. Men dokumentation er ikke nok. Vi skal også se på den almene undervisning, der udskiller børnene. Derfor følger vi fra dansk side med interesse den norske LP-model. Den er på et begynderstadie, men vi vil gerne prøve den af".

LP står for Læringsmiljø og Pædagogisk Analyse, og modellen går i korte træk ud på at hjælpe lærere til at vurdere, om de kan ændre omgivelserne, så en elev kan rummes i klassen.

"Forskningen viser, at mangfoldighed i undervisningen, tidlig og målrettet læseindsats, værdsættelse af elverne og involvering af forældrene betyder noget for inklusionen. Derfor skal vi tilpasse den almene undervisning, så den bliver mere imødekommende. Vi skal nedprioritere klassen og opprioritere undervisningsdifferentiering og holddannelse. Det kan godt være, at vi kommer til at brydes undervejs, men vi tror på, at vi kan gøre det bedre", sagde Henrik Larsen.

Eleverne skal have varierede tilbud

I Danmark er der kritik af, at inklusion er lig med besparelser, erkendte kontorchef Finn Christensen fra Undervisningsministeriet.

"Vi taler om idealer, men nogle oplever det som besparelser. Vi bruger mange penge på undervisning, men vi er også nødt til at se på andre faktorer. For nylig kunne vi følge med i Plan B på tv, hvor ni ret umulige unge, som bare sad og hang i folkeskolen, blev taget ud til undervisning på en lejrskole. Udsendelsen viste, hvad god undervisning betyder for unge. De lærte både noget fagligt, og at det er nødvendigt at gøre en indsats", sagde han og fortsatte:

"Måske er det bedre at tale om det, der sker mellem lærer og elev, end om hvor det foregår. Lærerne skal kunne differentiere undervisningen, men det er der ikke meget fokus på. Jeg var i USA sidste år, og der fik jeg at vide, at jeg ikke skulle tale om inklusion, men om undervisningsdifferentiering. Hvis lærerne ikke er i stand til det, hjælper det ikke. Vi skal holde os for øje, at eleverne skal have varierede tilbud. Det er ikke en kvalitet i sig selv, at undervisningen er individuel", understregede Finn Christensen.