Nogle lærere har aldrig haft et bedre arbejdsliv. Andre føler sig alvorligt ramt på arbejdsmiljøet.
Aalborg Kommune har fra dette skoleår lagt sine specialklasser om. I stedet for at sætte eleverne sammen efter deres diagnoser og køre dem på tværs af byen i taxa, bliver de nu blandet i såkaldte fokusklasser.
Ideen er, at de skal gå i skole tættere på hjemmet.
”Fokusklasserne er sat sammen af elever med forskellige diagnoser, hvor vi tidligere havde tilbud til elever med henholdsvis autisme, ADHD og generelle indlæringsvanskeligheder. Nu er der fokus på elevernes behov, blandt andet fordi mange af dem har flere end en diagnose,” forklarer Karsten Lynge Simonsen.
Han er formand for Aalborg Lærerforening, som hele tiden har haft en plan om at samle lærerne i fokusklasserne op til sommerferien. Men da der begyndte at dukke kritiske røster om klasserne op i de lokale medier, blev mødet flyttet til april.
”TV2 Nord begyndte at fortælle om lærerflugt. Det kunne vi ikke se i vores tal, men vi syntes alligevel, at vi var nødt til at fremrykke mødet for at høre, hvad lærerne havde at sige,” fortæller Karsten Lynge Simonsen.
Rådmand ser frem til at høre om lærernes erfaringer
Der deltog over 30 lærere ved mødet, hvor der blev sat mange nuancer på fokusklasserne, fortæller han.
”Ganske få sagde ’Send flere penge’ eller ’Væk med fokusklasserne’. Lærerne anerkender potentialet i, at eleverne går i skole i lokale fællesskaber og møder børn, de kan spejle sig i.”
Som en direkte udløber af mødet mødes repræsentanter fra Aalborg Lærerforening og tre lærere fra fokusklasserne i dag med politikerne i kommunens børne- og undervisningsudvalg for at fortælle om såvel positive sider som udfordringerne med fokusklasserne.
Det ser børn- og ungerådmand Morten Thiessen (K) ser frem til.
”Det er altid godt at tale med interessenter og høre, hvad der rører sig. Jeg forventer at høre om både praktiske erfaringer og forslag til, hvordan vi kan gøre skolerne til et bedre sted for både elever og lærere,” siger han.
Ledelse tæt på skaber ro og tryghed
Fokusklasserne er normeret til 861 elever og er fordelt på 16 skoler. Der er stor forskel på, hvor godt klasserne er kommet i gang.
”Vi har lærere, som siger, at de aldrig har haft et bedre arbejdsliv end nu. Jeg kan ikke pege på én ting, som gør det, men det handler for eksempel om, at de har så mange elever i fokusklasserne, at de kan dele dem i alders- og kompetenceniveauer. Andre steder er antallet af klasser for få til, at det kan lade sig gøre,” siger Karsten Lynge Simonsen.
Et andet kendetegn er, at skoleledelsen er tæt på tilbuddet, og når lærere bliver udsat for vold og trusler, er de konsekvente med indsatsen. Det skaber ro og tryghed.
”Vi har oplevet en stigning af voldsepisoder, og nogle ledere bliver usikre, når det sker. Vi vil rejse en debat i med-systemet for at få skolerne til at håndtere tilgangen ensartet,” siger lærerformanden.
Nogle lærere har undervist den samme elevgruppe i 20 år. Nu står de med en blandet gruppe elever, og det tager tid at tilrettelægge undervisningen, didaktikken og pædagogikken på nye måder, fremhæver Karsten Lynge Simonsen.
”Selv om der opstår nye venskaber blandt eleverne, skal de også vænne sig til at gå i klasse med andre typer elever. Så det fylder meget for lærerne at skulle løse konflikter. Samtidig visiteres der til fokusklasserne seks gange om året, og det skaber uro, hver gang der kommer nye elever ind i en klasse.”
Nogle oplever det som en besparelse
Politikerne har ikke tilført penge til omlægningen til fokusklasser. Ressourcerne er de samme som tidligere, men fordi der op til dette skoleår kunne være op til 100.000 kroner i forskel mellem det billigste og det dyreste tilbud, oplever nogle ændringen som en besparelse.
”Nogle tilbud havde bedre normeringer, fordi de var et mere indgribende tilbud. Nu laver man en økonomisk udligning over to år. Det betyder, at de billigste tilbud får tilført midler og oplever en ressourcefremgang, mens de dyrere tilbud mister penge. De får ganske vist bredere mangfoldighed i elevgruppen, men det betyder som sagt, at lærerne skal tilrettelægge undervisningen på en anden måde, end de er vant til. Det har givet dem en svær opgave,” siger Karsten Lynge Simonsen.
Det skaber konflikter mellem forventninger og virkelighed.
”Forældrene forventer et undervisningstilbud, som er tilpasset netop deres barn. Det oplever medarbejderne, at de har svært ved at levere, og det skaber en psykisk belastning.”
Der er også stor forskel på de fysiske rammer på de 16 skoler.
”Nogle steder skal alle elever være i samme lokale, mens man andre steder kan fordele dem i mindre rum. Det giver bedre løsninger,” siger lærerformanden.
Skolerne får et merforbrug på 13 millioner kroner
Den samlede normering i fokusklasserne er landet på 861 pladser, fordi det var det antal elever, der gik i de gamle specialklasser. Men skolerne har meldt ind, at de i næste skoleår får brug for yderligere 65 pladser. Det koster 13 millioner kroner.
”De 13 millioner bliver taget ud af almenskolen, for skolerne skal selv finde pengene i deres budgetter,” siger Karsten Lynge Simonsen.
Der er typisk fem-seks skoler sammen om fokusklasserne i et område. Tre af de ti områder har plus på kontoen til næste år, mens de syv andre har minus, hvoraf tre områder står over for et forventet merforbrug på over tre millioner kroner hver.
”Område 5 skal finde næsten fire millioner til ekstra pladser. Det vil svare til otte lærere og pædagoger. Vi mister ikke de stillinger, men de går fra almen til fokusklasserne.”
Det er dog ikke til diskussion, at skolerne selv skal betale for ekstra pladser, siger rådmand Morten Thiessen.
”Det ændrer vi ikke på. Det kan virke hårdt og kynisk, men skolerne er nødt til at være kreative. Når de skal bruge 13 millioner kroner ekstra på fokusklasserne til næste år, stiger motivationen til at gøre noget anderledes i almenundervisningen med 13 millioner. Vi skal være nysgerrige efter, hvad der skal til for at lave hele eller delvise mellemformer,” siger Morten Thiessen.
Den gamle model var historisk betinget
Forvaltningen er i gang med at indsamle data til en evaluering af fokusklassernes første år, men er klar over, at der er forskel på, hvor god oplevelsen af opstarten er på skolerne.
Det giver udfordringer at gå fra en diagnoserettet inddeling til blandede elevgrupper, medgiver Morten Thiessen.
”Det havde været rart, hvis vi havde stået med en stor spand penge, som vi kunne skyde ind i ændringen, men det gjorde vi ikke. Det er især dem, som har haft store budgetter per elev, som nu oplever en økonomisk udfordring, men der er ikke evidens for, at den gamle økonomiske model var den bedste. Den var mere historisk betinget,” siger rådmanden.
Det skal være muligt at skabe afstand
De lærere, som deltager i dagens møde har ikke ønsket at lade sig interviewe forud for mødet, men Karsten Lynge Simonsen fortæller, at der står fem punkter på dagsordenen: Elevmangfoldighed, brandslukning, manglende forventningsafstemning, de fysiske rammer og vold.
Morten Thiessen er opmærksom på, at der skal være bedre mulighed for at skabe afstand mellem eleverne.
”Vi har ændret visitationen til fokusklasserne, så eleverne skal ind et sted, hvor der er plads. Vi vil også se på, om de fysiske rammer er gode nok. Jeg håber, at vi kan få hjælp til forbedringer i næste års kommunale budget. Vi har lige flyttet en af vores specialskoler til en større nedlagt skole, og resultatet er, at trivslen blandt eleverne er blevet langt bedre.”
Morten Thiessen vil også gerne se på antallet af årlige visitationsrunder til fokusklasserne.
”Det har tidligere ligget på tre, og det ser jeg som passende. Vi kan altid straks-visitere ved akut behov, men der går for meget svingdør i den med seks årlige visiteringer. Vi vil hellere arbejde med mellemformer, så vi undgår at få børn i svære belastningssituationer ind i fokusklasserne. Det er ikke den bedste måde at begynde i en ny klasse på,” siger Morten Thiessen.
Udover fokusklasserne har Aalborg Kommune specialklasser for elever med vidtgående funktionsnedsættelser på to skoler og to specialskoler for børn med autisme og vidtgående funktionsnedsættelse.
Nye specialklasser udfordrer nogle lærere, mens andre aldrig har haft det bedre
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.