Niels oplevede berøringsangst over for AI på læreruddannelsen

Som lærerstuderende blev Niels Sigbjørn Ragnassøn Larsen første gang opmærksom på generativ kunstig intelligens i sensommeren 2022, da han prøvede billedegenereringsværktøjet DALL:E 2.

Og da chokket over, hvordan den kunstige intelligens på få sekunder kunne skabe billeder ud fra ganske få instruktioner, havde lagt sig, begyndte han at overveje de didaktiske potentialer.

Det mundede ud i, at han sammen med sin eksamensgruppe i engelsk lavede et AI-understøttet playful learning-forløb, som de knap havde lagt sidste hånd på, da næste chok ramte.

I november 2022 lancerede OpenAI chatbotten ChatGPT, og pludselig var generativ kunstig intelligens på alles læber.

Men på læreruddannelsen var der tavst, oplevede Niels Sigbjørn Ragnassøn Larsen.

Skrev projekt om det

”Jeg skulle ud at være lærer i praksis lige om lidt og så udviklingen i generativ kunstig intelligens som noget, der potentielt kan føre til en kæmpe omkalfatring af undervisningen. Det følte jeg et stort behov for at tale om”, siger han og tilføjer:

“Men lige meget hvor mange gange, jeg rakte fingeren i vejret og spurgte, om ikke det var værd at forholde sig til den nye teknologi, oplevede jeg mest af alt tavshed fra undervisere, praktiklærere og medstuderende”.

Derfor tog han selv initiativ og “endte lidt som ham med AI”, fortæller han. Det betød blandt andet, at han blev bedt om at holde oplæg om generativ kunstig intelligens på andre hold.

Og endelig kastede han sig ud i i sin bacheloropgave at undersøge, hvordan AI’s indtog i skolen harmonerer med historiefagets kerneopgave.

Det gjorde han så godt, at opgaven løb med førstepræmien, da Gyldendal i sidste måned for 17. gang kårede årets bedste bacheloropgave i historie fra læreruddannelsen

AI-brug er tabuiseret

I sin prisvindende bacheloropgave konkluderer Niels Sigbjørn Ragnassøn Larsen, at brugen af generativ AI i undervisningen er tabuiseret, fordi det er associeret med snyd.

Og at det fører til, at lærere har den samme berøringsangst for emnet, han selv oplevede på læreruddannelsen.

“Inden man kan snakke om fordele og udfordringer ved at bruge AI i faget, skal man føle, at man kan tale om AI i det hele taget. Det kræver, at vi får gjort op med den tabuisering,” siger han.

Og det kan lade sig gøre at inddrage generativ AI i historieundervisningen, uden det går ud over fagets kerneopgave, pointerer Niels Sigbjørn Ragnassøn Larsen.

Men kun hvis man sørger for, at det er teknologien, der tænkes ind i faget og ikke omvendt.

“Og det kræver altså åbne drøftelser, hvis man skal gøre det muligt at udvikle en reflekteret og didaktisk funderet praksis, der både kan tage hånd om teknologiens muligheder og udfordringer”, siger han.

Med prisen som ‘Årets Historiebachelor’ følger 5.000 kroner fra Gyldendal og Foreningen for undervisere i historie i Læreruddannelsen.