Niels Jensen

Efter et par års ansættelse i Nyborg kom Niels og Annelise Jensen i 1957 til den dengang nye Tårnborg Skole i Korsør. De blev begge stærkt engagerede i skolens liv, begge tog del i lokalsamfundets mange gøremål.

Niels blev tidligt pensioneret på grund af en svigtende hørelse. Han kastede sig derefter ud i meget oversættelsesarbejde af bøger, men også af en mængde tidsskrifter, brugervejledninger med meget mere.

For fem år siden blev Niels alene, Annelise blev ramt af en hurtigt dødbringende kræft. Niels klarede det hele med en fantastisk vilje. Han kastede sig med fornyet kraft ud i sprogbehandling. Ingen kunne som han finde sprogets små og store finurligheder, og ingen kunne som han more sig selv og andre med disse.

I august blev Niels selv ramt af en uhelbredelig kræft. Han fik besked om, at der var maksimalt et halvt år tilbage. Med en fantastisk vilje tog han fat i alt det, som skulle nås. Aldrig hørte vi ham beklage sig, altid var han positiv over for sine nærmeste. Han var lykkelig, når hans to børnebørn var på besøg. Han fik et par måneder ekstra, men i april var vi alle klar over, at nu var tiden inde. Han selv var også i denne situation meget afklaret. Han kom på hospice, og da man tilbød ham lindring og udsigt til en kort livsforlængende behandling, sagde han: 'Nej, nu har dette varet længe nok'. Hans to børn var hos ham, da han døde. Vi andre vil mindes Niels som den markante og specielle type, han var. Vi vil med glæde bevare mindet om en sprogets morsomme mester og sige tak for mange festlige stunder i hans selskab.

Frederik Jakobsen