Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Neuropædagogisk undervisning med co-teaching som metode

Anmelderen måtte holde tungen lige i munden og genlæse flere af bogens teoretiske kapitler, men fandt også god inspiration til sin vejlederpraksis i forhold til neuropædaogik og medieret læring.

Foto: Cecilie Rosdahl
Christina Krolmer
2 kommentarer
8. april 2025, kl. 10:20
2 kommentarer

”Co-teaching er på mange måder utilstrækkelig, når det kommer til at gribe udfordringer, der er relateret til elever med specialpædagogiske behov”, læser jeg i bogens indledning. Derfor kombinerer forfatteren i denne bog co-teaching, som metode, med neuropædagogik og medieret læring som et bud på og bidrag til den pædagogiske praksis- og skoleudvikling ude i de danske folkeskoler.

Fakta

Co-teaching og neuropædagogik. Fra organisme til organisation

Forfatter: Micki Sonne Kaa Sunesen

323,75 kroner

236 sider

Forlag: Dafolo

Co-teaching og neuropædagogik – Fra organisme til organisation består af 11 kapitler. I bogens første kapitel beskrives temaerne co-teaching og neuropædagogik og forbindelseslinjerne mellem dem. De grundlæggende ideer i medieret læring beskrives og sættes i forbindelse med co-teaching i andet kapitel. Herefter følger kapitler om hjernens opbygning og funktion og de eksekutive funktioner, samt hvordan viden om disse kan anvendes i brugen af de seks organiseringsformer. I de følgende fire kapitler beskrives, hvordan co-teacherne kan arbejde med impulshæmning og kontrol af følelser, hukommelse, opmærksomhed og stilladsering. De sidste tre kapitler omhandler forberedelse og evaluering af neuropædagogiske co-teachingprocesser, co-teaching og neuropædagogisk vejledning samt ledelse.

Som lærer og vejleder føler jeg mig ret velfunderet, når det kommer til co-teaching, både i teori og praksis. Når det gælder neuropædagogik og medieret læring har jeg tidligere efterlyst konkrete bud på, hvordan der kan arbejdes med dette i en pædagogisk praksis i klassen. Det giver denne bog nogle helt konkrete bud på med co-teaching som metode.

Som anført i bogens forord, kræver bogens teoretiske kapitler ”ihærdig opmærksomhed af læseren”. Det gjorde sig også gældende for mig i min læsning af nogle af bogens kapitler, hvor jeg gik i stå og måtte bladre tilbage og genlæse. Andre kapitler gled lettere ned. Her vil jeg især fremhæve kapitel 3 med en god beskrivelse af hjernens opbygning, kapitel 8 med konkrete stilladseringseksempler og kapitel 10 om neuropædagogisk vejledning. Desuden underbygges bogens teori af overskuelige figurer, hvilket også er et plus.

Co-teaching og neuropædagogik – Fra organisme til organisation kræver en vågen læser, der til gengæld får praksisnær inspiration til arbejdet med neuropædagogik og medieret læring i folkeskolen.

2 kommentarer
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Neuropædagogisk undervisning med co-teaching som metode

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplan
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS