Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Natur/teknik på vej - hvorhen?

Rapport fra Lunt-projektet

Kaare Øster
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Faget er populært og positivt modtaget af såvel elever som lærere, ledere og forældre - viser denne anden rapport fra Lærerhøjskolens Undersøgelse af Natur/Teknik (Lunt). De fire forfattere til rapporten er dog langtfra tilfredse med måden, som faget ofte praktiseres på. De efterlyser mere arbejde til forskerne og dermed yderligere udviklingsarbejder for at fremme den naturfaglige kultur i en humanistisk præget skole.

Undersøgelsen bygger på klassebesøg i 11 skoler, 22 interview med udvalgte lærere samt interview med hver af de 11 skolers ledere. Det er spændende læsning, og mange steder kan den travle underviser genkende sig selv i de påviste problematiske situationer omkring det nye fag.

Rapportens væsentligste anbefalinger går på en bedre og mere målrettet evaluering af undervisningen, langt større progression i undervisningens indhold og langsigtet planlægning, større sammenhæng med de naturvidenskabelige fag og ikke mindst med den naturfaglige undervisning fra og med 7. klasse, en belysning af bøgers anvendelse i faget, øget lærersamarbejde samt mere efteruddannelse.

Læs rapporten og lad være med at få dårlig samvittighed. En del af skylden for fagets nuværende problemer kan efter min mening blandt andet placeres netop hos en del af Lærerhøjskolens folk, der i natur/tekniks barndom pointerede vigtigheden af en ofte rendyrket praktisk og eksperimenterende arbejdsform uden samtidig tydeligt at angive og forklare veje til at udvikle kontinuiteten, den røde tråd og den faglige sammenhæng i faget.

Denne rapport, fremtidige undersøgelser og ikke mindst Undervisningsministeriets forskellige tiltag kan forhåbentlig styrke området på andet og mere end på papirniveau og dermed være med til at bringe faget på ret køl. Og vel at mærke er grundlaget for undervisningen stadig de udmærkede centrale kundskabs- og færdighedsområder samt den gældende læseplan. Rapporten kan også findes på adressen: www.dlh.dk

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Natur/teknik på vej - hvorhen?

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS