Naturfagslærer: Pisa-opgaver passer ikke til dansk undervisning

"De opgaver jeg har haft lejlighed til at se, omhandler i vid udstrækning emnerne syreregn og atomaffald. Syreregn har en meget større relevans i lande, hvor der findes mange bygninger af sandsten og mange skulpturer og fortidsminder i marmor. I Danmark, hvor vi dels har så meget kalk i undergrunden, og dels har verdens mest effektive røgrensning - afsvovlingsanlæg - på kraftværkerne, er emnet syreregn ikke så fremtrædende i den offentlige debat og dermed heller ikke i undervisningen", lyder det fra Finn Skaarup.

Det samme mener han gælder spørgsmål om atomkraftværker, hvor behandlingen af atomaffald har meget større aktualitet i de lande, der selv har atomkraftværker.

Også de holdningsmæssige spørgsmål og spørgsmålene om naturvidenskabens generelle og personlige værdi, mener Finn Skaarup i mange tilfælde rammer uden for det, der er fokus på i den danske naturfagsundervisning.

"Det er indlysende, at spørgsmål om jordskælv, genmodificerede organismer, rydning af skove og vandmangel har en helt anden relevans og aktualitet i lande, hvor de problemstillinger af naturlige årsager er på dagsordenen"

I Fælles Mål for 8. og 9. klasse handler det for eksempel om at kende til fordele og ulemper ved udnyttelsen af forskellige energiformer som vedvarende energikilder, give eksempler på, at der ved fremstilling af energi ofte produceres stoffer og varme, der påvirker miljøet, beskrive hovedtræk ved samfundets energiforsyning og kende argumenter for og imod omlægning af samfundets energiforsyning.

"I den danske naturfagsundervisning er der meget mere fokus på fagenes eksperimentelle sider og emner som fx vedvarende energikilder, end undersøgelsens spørgsmål afspejler", mener Finn Skaarup.