n meget spændende og medrivende historie om krig og kærlighed. Den foregår i Japan, hvor klaner slås om magten med alle midler mord, svig, krige og arrangerede ægteskaber. Vi følger drengen Tomasu, der ad sælsomme veje bliver adopteret af en af de mægtige klanherrer. Han lærer at begå sig i fyrstelige cirkler med meget høje æresbegreber. Han lærer våbenbrug og andre nyttige, fyrstelige færdigheder. Og han møder kærligheden i en gribende historie. Men han kan ikke undslippe sin skæbne og den er en ganske anden, viser det sig. Til tider er det svært at forstå alle de forviklinger mellem klanerne, men det forstyrrer ikke historien. Det kan også være svært at forstå den pligt- og æresfølelse, personerne handler efter, men det giver til gengæld et indblik i en anden kulturkreds. Det samme gør den skæbnetro, der til sidst afgør Tomasus liv. Man kan ikke flygte fra sin skæbne, man må følge den.
Historien holder spændingen til sidste side, og jeg ærgrede mig næsten over at måtte slippe den. Men heldigvis er det første bog i serien om Otoriklanen, så jeg vil glæde mig til at høre mere. Indholdsmæssigt en bog til de 11-13-årige. Den er lang, men er de først kommet i gang, skal de nok hænge på.
Nattergalens sang
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.