Nanna, Nanna . . .

Har man nydt en bog, er det altid spændende at høre, hvad der videre sker fortællingens personer. Der er sikkert også mange unge, der vil finde anden del af Nannas dagbog værd at læse. Den er skrevet i en troværdig dagbogsform med alt hvad dertil hører af slang, hjerte-smerte-rim og teenagebetroelser, og handlingen er omend forudsigelig ikke kedelig. Pigen Nanna har forældreskænderier, eksperimenterer i det små med stoffer og har i det hele taget den gennemsnitlige piges overvejelser om sport, arbejde, vægt og kærlighed. Det, der skal gøre bogen aktuel, er forholdet til en tyrkisk dreng og de overvejelser, Nanna gør sig i forhold til hans søsters tvangsægteskab. Og det er også her i bogens slutning, at der træder enkelte interessante passager frem. Men trods indlevelse og vigtige temaer sidder man tilbage med et - ja, og hvad så? Har man ikke interesse i personerne fra tidligere læsning, er bogen lang at komme igennem, og den bringer intet nyt til rækken af teenagebetroelser gennem tiderne.