Næsten halvdelen af dansktimerne går til andre emner

"Efter en periode på seks uger havde jeg en følelse af, at eleverne ikke havde fået lært nok, så jeg tog kalenderen frem og talte sammen. Det går ud over elevernes faglighed, og det gælder ikke kun i dansk, men også i andre fag", siger Peter Engsted til Politiken. Han er dansklærer i en 8. klasse på Gjellerupskolen i Herning.

Optællingen er foretaget på et tidspunkt, hvor der især er besøg på ungdomsuddannelser og tryk på de timeløse fag. Men den illustrerer alligevel, at der generelt bliver brugt for meget tid på andet end reel undervisning, mener han.

Skoleleder Aase Nielsen siger til Politiken, at hun mener, der eksistere en opfattelse af, at skolen kan redde verden.

"Skal børnene tabe sig, får de en kønssygdom, eller har alarmcentralen fået nyt nummer, er det skolernes ansvar. Men der er også noget, der hedder forældreansvar og samfundsansvar. Hver gang politikerne støder ind i et problem, siger de, at det skal børnene undervises i i folkeskolen. Men vi har ikke tiden, og vi kan alligevel ikke ændre familierne. For at indfri de faglige mål, som vi skal, kræver det en meget god lærer og nogle yderst motiverede elever, for at vi kan nå det hele".

I folkeskoleloven indgår følgende obligatoriske emner, men de er timeløse og findes derfor ikke på det faste skema:

Færdselslære,

Sundheds- og seksualundervisning og familiekundskab,

Uddannelses-, erhvervs- og arbejdsmarkedsorientering.