Det viser den seneste opgørelse fra Danmarks Lærerforening. Formand Anders Bondo Christensen kalder det en reel trussel mod de tilbageværende læreres mulighed for at give eleverne en god undervisning.
Samtidig med, at der er blevet skåret i antallet af lærere, pædagoger og sosu-medarbejder - de såkaldt varme hænder - er antallet af akademikere og hk-ansatte i kommunerne steget.
I mere end fire ud af fem kommuner nedlægges der lærerstillinger per 1. august 2011. I 84 pct. af tilfældene begrundes stillingsnedlæggelserne med besparelser på skoleområdet. Blot 234 af de 1.896 stillinger nedlægges som følge af faldende elevtal. Mange steder kan antallet af lærerjob ikke reduceres ved naturlig afgang, og lærere bliver fyret.
"Stillingsnedlæggelserne er et direkte udtryk for de massive besparelser på folkeskoleområdet, som vi har oplevet gennem de seneste to år. Men vi ved jo også, at der siden 2002 er brugt knap 3.000 kr. færre pr. elev i normalundervisningen. Det kan vi ikke byde de danske skoleelever og lærerne", siger Anders Bondo Christensen.
Næsten 2000 lærerjob nedlægges til sommer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.