Nærværet i cyberspace har trange kår

Der var engang et menneske, der sagde, at vejen til helvede er brolagt med gode intentioner. Konfront IT er en ny digital og specialpædagogisk platform, der vil arbejde med tidlig og forebyggende indsats over for børn og unge, der viser symptomer på mistrivsel; det vil sige de elever, vi møder med udfordringer som bekymringer, tristhed, skolefravær, vrede, uro med videre.

Som anmelder har jeg fået lov til at klikke mig ind på de mange platforme, hvor jeg også har fået adgang til et screeningsværktøj med det, der kan blive et skræddersyet forløb, der hjælper lærere og pædagoger med at finde ind til kerneproblematikker for det enkelte barn, så det er nemt at dokumentere og yde en målrettet, individuel og effektiv trivselsindsats. De enkelte forløb og screeningen er udviklet af psykologer og fageksperter, der har erfaring med anerkendende metoder.

Platformen rummer meget materiale, som kan bruges på mange niveauer i det specialfaglige felt og til den tidlige forebyggende indsats. Den platform, jeg har klikket mig ind på, er den, der har med folkeskoleområdet at gøre. Her er der understøttende værktøj, der kan hjælpe det tværfaglige arbejde og sikre en høj faglighed. Ud over de digitale og specialpædagogiske forløb er der også en virtual reality-film, hvor man kan træne buskørsel, at være i et klasselokale, lege i skolegården eller det at være sammen med andre mennesker i sociale sammenhænge. 

På læringsprofilen for folkeskolen var der fire overordnede kategorier fordelt på bekymring og angst, vredeshåndtering, selvværdstræning og robusthed. Under hver af de fire hovedkategorier er der så nogle forløb med overskrifter som angst, belønning, den kognitive grundmodel, målsætning, læringstrappen, undgåelse og eksponering, at øve sig, selvberoligelse, tænkehjernen og alarmhjernen, forandringshjulet og assertiv kommunikation.

Hvis man ikke passer på, kan man godt blive godt og grundigt rundtosset af de mange ting og muligheder, der er. Så hvis det er noget, der skal implementeres i en folkeskoles specialpædagog­iske tiltag, så vil jeg anbefale, at man tager sig en pædagogisk kursusdag, hvor man sammen med kolleger i et klasseteam kan gå på opdagelse i alle de mange værktøjer, der gemmer sig bag de mange klikmuligheder. Det kan være svært for mig, når jeg blot sidder uden for kontekst og klikker mig ind på portalerne, at se, hvordan det vil fungere i en skolehverdag. Derfor vil jeg blot formidle, at muligheden er der, og at det er noget, der kræver tid, ro og fordybelse at sætte sig ind i.

Jeg kan ikke undgå at blive en smule irriteret over noget af sprogbrugen i materialet såsom ”klienter” og ”samtalefaciliterende værktøjer”. Det er et sprog, der distancerer og i virkeligheden gør det modsatte af, hvad materialet lover – nemlig en bedre kommunikation. Det er altså børn, vi har med at gøre, og det handler om at se dem i øjenhøjde i stedet for at se på dem og at observere dem. Jeg savner det kærlige kram. Det kan meget hurtigt blive for klinisk.