Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Myndigheder overvejer at ændre D-vitamin-anbefalinger

Medieomtale og nye forskningsresultater har fået Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen til at undersøge, om der er grundlag for at ændre på anbefalingerne om D-vitamin-tilskud. Resultatet ventes klart før sommer.

Maria Becher Trier
Maria Becher Trier Journalist
Start debatten
27. januar 2010, kl. 09:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Halvdelen af de 18.000 danskere, som Sygehus Lillebælt har undersøgt, havde ikke tilstrækkeligt D-vitamin i blodet, skrev avisen 24 timer i sidste uge.

"Det er et meget alvorligt problem. Konsekvenserne er, at flere og flere vil få knoglesygdomme i fremtiden, og der vil komme flere sygdomme generelt", sagde Henrik Hey, der er overlæge og klinisk lektor på Sygehus Lillebælt til 24 timer.

D-vitamin diskussion

Men det er overlæge i Sundhedsstyrelsen Christine Brot uenig i.

"Jeg mener ikke, at D-vitaminmangel er et alvorligt problem i Danmark. Der er nogle grupper, der mangler D-vitamin, og dem anbefaler vi at tage D-vitamintilskud. Det drejer sig om spædbørn, gravide, ældre, personer med mørk hud og alle der ikke kommer udendørs eller er meget tildækkede. Vi er ved at undersøge om andre grupper også bør tage D-vitamin.", siger Christine Brot.

D-vitamin findes i fødevarer som fed fisk, kød, æg og mælkeprodukter, men det er nærmest umuligt at sammensætte en kost, der giver tilstrækkelig D-vitamin.

"Der er stort set ingen, der får dækket behovet gennem kosten. Men den vigtigste kilde er sollys, idet man danner D-vitamin i huden ved at få sol på huden", forklarer Christine Brot.

For lidt D-vitamin er ikke lig sygdom

I undersøgelserne har forskerne målt mængden af D-vitamin i blodet. Blodet bør indeholde mindst 50 nanomol D-vitamin-metabolit per liter. Men halvdelen af prøverne lå under dette niveau.

Men det mener Christine Brot ikke betyder, at D-vitaminmangel er et stort problem.

"Har man har under 25 har man egentlig D-vitaminmangel men det er kun en mindre del, der ligger så lavt. Har man mellem 25 og 50, er der tale om moderat til let vitamin-D insufficiens og man får ikke kliniske symptomer. Man har en risikofaktor, men det er ikke det samme som, at man er syg eller bliver syg", siger Christine Brot.

D-vitamin mangel er endnu ikke belyst

Hun mener, at D-vitamin-mangel endnu ikke er tilstrækkeligt undersøgt for alle befolkningsgrupper.

"Ved mangel på D-vitamin risikoen for knogleskørhed hos ældre. Og derfor anbefaler vi også ældre at tage et tilskud af D-vitamin. Men D-vitaminniveauet svinger naturligt med årstiderne. og ingen ved, hvad let vitamin-D insufficiens i vintermånederne betyder for yngre og børn".

Pas på store doser

Hun mener, man skal være påpasselig med at tilskynde danskerne til at tage store mængder af D-vitamin som tilskud til kosten.

"Vi kender ikke bivirkningerne", advarer hun.

Sundhedsstyrelsen og Fødevarestyrelsen er lige nu i gang med at undersøge om der er grundlag for at ændre på anbefalingerne om D-vitamin tilskud.

"Det gør vi fordi der er de senere år kommet mange nye forskningsresultater på området. Vi ser på, om der er nye grupper som bør tage tilskud af D-vitamin og om der er særlige grupper, som har behov for større doser".

Myndighedernes reviderede anbefalinger vil udkomme inden sommerferien.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Myndigheder overvejer at ændre D-vitamin-anbefalinger

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS