Man kan måle på hjernen, hvad der sker, når de mennesker lytter til musik. Det gør professor Peter Vuust på Center Music in the Brain på Aarhus Universitet.

"Vi scanner folks hjerner, når de lytter til musik. Det vil sige, vi lægger dem ind i en MR-scanner, som de fleste kender som et sted, man bliver kørt ind. Så måler vi på blodgennemstrømningen i hjernen, og så spiller vi noget musik for folk. Og så kan vi se, hvad der sker, når man lytter til forskellige typer musik og forskellige forsøgsopstillinger, vi har stillet op", forklarer han i et temaprogram, som TV2Lorry har produceret.

Når man ser på billeder af hjernen, mens folk lytter til musik, kan man tydeligt se, at hjernen er aktiv. Det er den, fordi vi hele tiden prøver at gætte, hvor musikken er på vej hen. Det er et urinstinkt, at menneskenes hjerner forsøger at forudsige, hvad der sker i fremtiden, og når det lykkes så udløses stoffet dopamin.

Elever, der dyrker musik, husker bedre 

Hjernen vil forudsige musikkenSe programmet fra TV2-Lorry Søndagsmagasinet her. Indslaget blev sendt 8. november i forbindelse med DMA Jazz på Bremen Teater i København - indslaget begynder 6.33 inde i programmet. Skoler med en aftale med Copydan AVU-medier kan lovligt bruge tv fra Tv2-regionerne. 

"Det vigtigste, som hjernen overhovedet skal, er at den skal forsøge at forudsige fremtiden. Det er jo ikke så vigtigt, hvad der er sket, men det der kan ske lige om lidt kan være vigtigt for vores overlevelse. Det er det, som gør, at vi kommer sikkert over vejen i trafikken, og derfor har vores hjerne fået nogle mekanismer i forhold til dopamin, så vi kan lære at forudsige korrekt, så vi bliver belønnet, når vi forudsiger korrekt".

Hvis man spiller en akkordrække bestående af tonika, subdominant, dominant, så vil hjernen forvente at næste akkord vender hjem til en tonica.

"Så synes vi, at den sidste akkord er lidt lækker. Jeg fik hvad jeg forventede. Så vi bliver belønnet for at forudsige korrekt".

Men musikken driller også hjernen ved at gøre anderledes, end den forventer, og det er godt, siger Peter Vuust.

"Hvis den bare gør, hvad vi forventer, så kommer der en smule dopamin ud, men efterhånden vil vi vænne os til det og så vil vi være ligeglade med det".

Masseeksperiment om musiks betydning for læring 

Overraskelser kan vække danselyst

Derfor er der ofte indbygget overraskelser i musikken, men hvis det er lækre overraskelser bliver dopaminsystemet også aktiveret.  Det sker eksempelvis i Mark Ronsons 'UpTown Funk'.

"Det er noget, som de fleste mennesker har lyst til at danse til. Det gør det ved at bruge, det vi kender som synkober. Altså slag, der kommer lidt for tidligt", siger Peter Vuust.

"Hvis musikken udelukkende bevæger sig i takt til musikken, så vi for eksempel ikke får synkober - noget, der lægger ved siden af slaget, så gider vi ikke danse til det. Det får vi ikke noget ud af".

"Det skyldes, at hjernen hele tiden er i gang med at forudsige de her fire slag i takten og hver gang, der kommer noget, som den ikke kan forudsige, så skal hjernen finde ud af: er det her vigtigt for mig at vide noget om, er det noget, jeg kan lære noget af, eller er det noget, jeg skal blive bange for?"

Hjerneforsker: Musik er den faglige udviklings fundament 

Udøvende musikkere belønnes af kærlighedshormon

Der er forskel på, hvordan hjernen reagerer på at lytte til musik og på at spille musik. Når man synger eller spiller musik udløser hjernen kærlighedshormonet oxytocin.

"Det er et stof, der kan bruges til at sætte fødsler i gang, men også får mælken til at løbe til kvinders bryster, når de ammer, men man mener også at det er noget, som skaber en fællesskabsfølelse", siger Peter Vuust og forklarer, hvordan mange centre i hjernen skal samarbejde, når man skal lytte til sig selv og andre, koordinere sine bevægelser på et instrument og måske samtidig læse noder.

"Der er ekstremt mange ting, der skal gå op i højere enhed, for at man i nuet kan spille musik og der er meget få genrer, der stiller så store krav til den her integration af ting, der sker i jazzmusik".

I programmet optræder også tre jazzmusikere, der fortæller om deres oplevelse af, hvad der sker, når man lytter og spiller musik.