Musik som udtryksform

"Musik er først og fremmest en unik udtryksform fordi dens særlige 'sprog' ikke kan italesættes", skriver Elsebeth Kirk indledningsvist, og så italesætter hun gennem 13 kapitler forhold om den unikke udtryksform. Målgruppen er først og fremmest pædagoger og pædagogstuderende, men også musiklærere og lærerstuderende kan have glæde af at læse bogen, siger forfatteren - og det vil jeg give hende ret i.

Aldersmæssigt bevæger bogen sig fra små børns musiktilegnelse over skolealderen til unges musikkultur, hvor specielt hiphop-kulturen bliver beskrevet - både musikalsk og historisk/sociologisk. Der gøres musikpædagogiske og dannelsesteoretiske overvejelser. Kapiteloverskrifter som "Musik og følelser" og "Lyd - lytte og høre" er sigende for den musikkens egen verden, der også beskrives.

Det er begrænset, hvor grundig og detaljeret man kan være med så bredt et felt på 274 sider. Men til de mange vedkommende overvejelser forekommer altid kildehenvisninger og dermed mulighed for uddybelse.

Genremæssigt er bogen en blanding af forskellige stilarter. Der er eksperters meninger og holdninger til overordnede musikpædagogiske og -historiske forhold. Der er anvisninger, råd og musikteoretiske forklaringer rettet mod konkret musikpædagogisk virksomhed med børn og unge, og endelig er der personlige synspunkter og underholdende eksempelfortællinger fra forfatteren.

Forfatteren har solid, faglig indsigt og giver bogen et personligt præg, som afspejler et varmt og engageret musikmenneske. Bogen ville dog have haft større brugsværdi som undervisningsbog og måske større gennemslagskraft med en mere fokuseret redigering.