Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Musik med mening

Klik for at skrive manchettekst.

Tonny Hansen
Start debatten
13. oktober 2011, kl. 02:22

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Ved at mobilisere formalisme, selvtilstrækkelighed og fastlåst nidkærhed lykkedes det generationer af sanglærere at ødelægge ethvert tilløb til elevernes begejstring for faget, langt op i vor tid. I 1930erne fik kulturradikale pædagoger som Bernhard Christensen og Astrid Gøssel øje på jazzen som et naturligt udtryksmiddel for børn, godt hjulpet på vej af meningsfæller som litteraturprofessor Sven Møller Kristensen og altmuligmand Poul Henningsen. I de for europæerne nye rytmer så de en kilde til frigørelse af barnets krop og dermed opdragelse til et mere frigjort voksenliv.

Den etablerede skoleverdens modvilje var stor, der var ikke megen sympati at hente for en pædagogik, hvis omdrejningspunkt sad i hofterne. Jazzen fik kun indpas i enkelte folkeskoler, blandt andet i forbindelse med de såkaldte Vanløse-forsøg i 1920erne. Ellers var man henvist til at etablere friskoler, der senere blev moderplanter for lilleskolebevægelsen.

I denne bog er samlet en række tekster af Astrid Gøssel, som har haft overordentlig stor betydning for den rytmiske gymnastik herhjemme, samt et afsnit om komponisten Bernhard Christensen, hvis levnedsløb og pædagogik beskrives af en række tidligere elever. Men bogens største styrke er det store, flotte interview med Jytte Rahbek Schmidt, der har gjort hele vejen med, som elev hos koryfæerne og inspirerende lærer for flere generationer. Det er en spændende historie, både om hendes eget liv med musikken og om samfundet omkring hende.

Bogen er et vigtigt arbejde, for historien om nybrud og kamp mod intolerance skal fortælles på mange forskellige måder. Der er aftrykt en række nodeeksempler, men det er ikke en egentlig sangbog. Godt det samme. Et fåtal af de pædagogisk anlagte sange holder til brug i skolen i dag, og der findes på markedet en lang række undervisningsmaterialer, der kan bruges til at give eleverne en langt mere autentisk tilgang til jazz og anden rytmisk musik.

Interviewene og beskrivelserne er hyggelig og tankevækkende læsning.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Musik med mening

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS