Mundtlighed

Dette nummer af tidsskriftet KVAN indeholder en række artikler, der kædes sammen af begrebet mundtlighed. Det handler i virkeligheden om meget forskellige emner på forskellige niveauer.

Højskolemanden Jørgen Carlsen lægger vægt på, at der skabes en opmærksomhedskultur, der giver mulighed for samtale, og beskriver det som karakteristisk for den antifundamentalistiske vestlige kultur, at man finder frem til sandheden gennem mundtlig dialog i et fællesskab. Skriftsproget er en form for amputeret dialog, og dets bestandighed kan føre til forstening.

I 'Samtalens fællesskab', som er den bedste artikel i dette nummer, kædes teoretiske overvejelser sammen med jordnære praksiserfaringer. Samtalens forskellige niveauer udgør en helhed. Samtalen beskrives som det centrale i den måde, undervisningens samvær konstitueres på. Den er kernen i arbejdet med undervisningens etiske dimension og afspejler sig også i helt konkrete forløb i forbindelse med konfliktløsning, planlægning af den enkelte elevs undervisning og klassesamtalen. 'I samtalens møde deler man ud af sit liv. Man skaber billeder af sig selv i de andre og spejler sig i de billeder, man har skabt'. 'Skolen skal ikke give det enkelte barn et sprog. Det har det i forvejen. Men skolen skal give den enkelte mulighed for at finde sin stemme i det fælles rum'. To citater, som er karakteristiske for artiklens sprog og holdning.

Olga Dysthe beskriver forsøg med at bruge skriftligheden som en forøvelse til den fælles mundtlige debat. Det giver større mulighed for, at alle kommer til orde, og fremmer i det hele taget læreprocessen.

Vibeke Boelt præsenterer, med udgangspunkt i den effektive måde, Klods Hans brugte det mundtlige udtryk på, fantasifulde og velegnede forslag til, hvordan arbejdet med mundtlighed kan bryde de stivnede former, der nu dominerer på seminarierne og i folkeskolen.

Mads Haugsted kæder arbejde med kropssprog og mundtlighed sammen og har samme ærinde som Vibeke Boelt. De sidste artikler koncentrerer sig om det mundtlige udtryk som kommunikationsmiddel.

Jan Lindhardt præsenterer sin provokerende påstand om, at skriftligheden er på retur i vores kultur. Derfor bør skolen koncentrere sig om at øve eleverne i at bruge det mundtlige udtryk, mens det skriftlige udtryk bør nedprioriteres.

Generelt er dette nummer af KVAN en inspirerende samling af artikler, der belyser forskellige aspekter af begrebet mundtlighed. De vil være velegnet på efteruddannelseskurser for lærere, på seminarierne og i forbindelse med fælles debat på landets skoler. Det rummer både igangsættende teoretiske overvejelser og forslag til den daglige praksis.