Mor er indlagt

150.000 danskere er ramt af depression. Og alligevel er det en tabubelagt sygdom. Denne lille bogs formål er at oplyse den sygdomsramtes børn om hjernesygdommens konsekvenser for familien.

Efter et glimrende informativt forord begynder historien. En lille pige fortæller i jeg-form om sine tanker og følelser i forbindelse med morens indlæggelse for depression. Vi følger forløbet fra indlæggelsen til raskmeldingen. Hvor lang tid historien strækker sig over, fremgår ikke, og der er heller ikke oplysninger om pigens alder. Blot oplyses det, at hun kan læse, men ellers er det ikke muligt for læseren at identificere sig aldersmæssigt med hovedpersonen. Ud fra illustrationerne er hovedpersonen cirka fem-seks år.

Jeg-personen har et fint forhold til faren, men de lever isoleret i deres egen lille verden uden hverdag i en skole/institution eller i forhold til bedsteforældre. Jeg nævner det, fordi nogle af de råd, som bogen anviser, netop er at undgå isolation og i stedet inddrage andre og være åben over for omgivelserne.

Intentionerne med bogen er gode, og historien fungerer stort set også efter hensigten. Dog kunne jeg ønske, at historien havde inddraget nogle af bogens opstillede råd. Overskrift og kapiteloverskrift kunne også have givet et klarere forløb i tid, som jeg savner. Depression tager tid at komme sig over, og det er en oplysning, som på lige fod med andre informationer bør komme åbent frem.

På trods af disse indvendinger vil jeg gerne anbefale bogen, for sygdommen er så udbredt og alligevel så tabubelagt, at alle midler bør tages i brug for at bryde det tabu.