Denne bog er velegnet til unge og voksne, der modtager specialundervisning. Selv om der i de senere år er kommet en del bøger til denne elevgruppe, er der fortsat behov for at øge udvalget, så de læseuvante eller ordblinde får noget at vælge imellem.
Kirsten Ahlburg har skrevet flere bøger til denne gruppe elever. De tager alle udgangspunkt i et genkendeligt dansk hverdagsmiljø.
Bogen indledes med en personliste. Den hjælper læseren til at holde rede på personer og deres relationer. Bogen udkommer også som lydbog.
Hovedpersonen i 'Monas forår' er en enlig mor med to drenge.
Rundt om hende er et galleri af personer med større eller mindre problemer i form af drikkeri, utroskab, skoleproblemer, ensomhed og sorg. Mona prøver at hjælpe de forskellige med større eller mindre succes.
På den positive side optræder arbejdskollegaen Elham, der er nydansker og en venlig og varm person, og Monas nye kæreste Preben, der næsten er for god. Han er høj, mørk, ugift, spiller fodbold med hendes drenge og er glad for Mona.
I flere af personskildringerne nærmer forfatteren sig klicheerne. Men der er et fint portræt af Mona og hendes hverdag og af Monas mor og kollegaen Elham.
Bogen anbefales til målgrupperne.
Tove Kettner Heiberg
Monas forår
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.