Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse:

Modig nytænkning til begynderengelsk

Ryst dine tanker om, hvad et engelsksystem er. Autentiske billedbøger kommer helt ind i klasseværelset. Det kan blive en reel mulighed at undervise ud fra billedbøgerne med den gennemtænkte didaktiske rammesætning som i 'Stories' går hånd i hånd med dem.

Foto: Cecilie Rosdahl
Christina Hellensberg
Start debatten
7. november 2023, kl. 15:20
Start debatten

Fakta:

Stories 1

Forfatter: Karoline Søgaard

Teacher's Guide 686,25 kroner

Scrapbook 133,75 koner

I-bog: 448,75 kroner per klasse per år,

Serie: Stories

Forlag: Gyldendal

Stories er en helt ny måde at tænke ’engelsksystem’ i begynderengelsk. Afsættet er fem autentiske billedbøger og systemet består af Teacher’s Guide og en elevbog, den såkaldte Scrapbook.

Teacher’s Guide er en grundig introduktion til materialets baggrund og intentioner og en omfattende og helt afgørende side for side-vejledning med masser af ideer til en legende og aktiv engelskundervisning. Der er en lektionsside til alle lektioner, som blandt andet indeholder et overblik over det primære ordforråd og chunks.

I elevens Scrapbook kan man tegne, skrive og sætte klistermærker ind. Desuden har systemet sin egen hjemmeside, hvor Scrapbook ligger digitalt. Her kan man også finde de fem billedbøger, som systemet tager afsæt i. Bøgerne kan høres læst op, og man kan vælge oplæsningshastighed. Der er også supplerende materialer som flashcards, arbejdsark og collager, som læreren kan printe, og der er formuleret årsplan med mål og ordforråd, som bliver taget op igennem arbejdet med billedbøgerne. På sitet finder man også lidt materiale til at arbejde med den hinduistiske fest Holi og med ’emnet 'Christmas'. Materialet på hjemmesiden består af billeder og et arbejdsark.

Afsættet i autentisk og moderne engelsk børnelitteratur er modigt. Valget af bøgerne er godt, da de repræsenterer forskellige universer og ’stemmer’, der netop er så sjove, skøre, alvorlige og varierende - alt det, som kan være den autentiske børnelitteraturs styrke. Netop det afsæt, giver bredde og mangfoldighed, og får os væk fra det stereotype billede af, hvad 'engelsk liv og kultur' er. Billedbøgerne er med deres forskellige visuelle universer vejen ind i hverdagsemner og det tilhørende ordforråd, for eksempel farver, tal, adjektiver og verber i en kontekst og et univers, eksempelvis familien og skoven. Der er fokus på ordforråd og på at det optræder i sammenhænge og gentages. Ordforrådet ses i nye sammenhænge i flere titler, så det kan blive konsolideret og udbygget. Forfatteren opfordrer til, at man i klassen har nogle eksemplarer af de fysiske bøger. Mon det vil eller kan blive prioriteret ude på skolerne? Det kan være rart at have den fysiske bog til sin rådighed. Lige i det her tilfælde, tror jeg nu godt, at det kan fungere med billedbøgerne i onlineudgaven.

Differentiering er nævnt som et integreret og fremtrædende element. Der er en bevidsthed om, at mange elever kan lidt, nogle få meget og andre slet ikke noget engelsk. Forfatteren lægger op til, at eleverne kan byde ind på forskellige sproglige niveauer samtidig med, at der implicit ligger muligheder for at differentiere i de måder, eleverne kan være deltagere, idet der er variation i ideerne, der er til arbejdet med sproget. Ideer til differentiering er tydeligt markeret i Teacher's guide.

Jeg håber, at systemet i brug bliver ydet retfærdighed, og der vil blive leget og lagt op til kreativitet, mens eleverne lærer sprog. At der bliver holdt fast i det sjove og det fælles, så eleverne ikke kun kommer til at sidde med hver deres Scrapbook og tegne og skrive. Heldigvis er der tænkt i både konsolidering for den enkelte og i, at det eleverne udarbejder med, også skal indgå i deres brug af sproget i fællesskabet i klassen. Det er betryggende og tydeligt, at forfatteren har afsæt i viden om yngre elevers læring via arbejde med billedbøger.

Er du modig og tør ryste dine forestillinger om, hvad et engelsksystem til indskolingen er, så er du hjulpet godt på vej med 'Stories'.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Modig nytænkning til begynderengelsk

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS