Moderne elevers møde med ældre litteratur kræver struktur og autoritet

Det er udfordringen, der knytter sig til, at give eleverne en oplevelse ved læsning af ældre litteratur, som de kan tage med sig videre i livet, jeg finder vedkommende, fortæller Esben Brøgger Mikkelsen i sin bacheloropgave fra Læreruddannelsen på Frederiksberg ved Professionshøjskolen Metropol.

Selv har han først som voksen fundet glæde ved at læse ældre litteratur, og disse oplevelser står i skærende kontrast til de møder med den ældre litteratur, han husker fra sin egen skoletid. Og det står i en lige så stor modsætning til oplevelserne i praktikforløb og i samtaler med elever og lærere.

Mødet med det fremmede fra en fjern fortid

"Ældre litteratur er svært tilgængelig. Teksterne er fra nutidige læseres perspektiv skrevet i en fjern fortid, og både sproget og tekstens univers er ofte langt fra den virkelighed, vi lever i i dag. Derfor vil mødet med ældre litteratur også tit være mødet med det fremmede - ikke mindst for eleverne."

Det kræver, mener Esben Brøgger, at man som lærer grundigt overvejer, hvordan man som lærer "favner både eleven og stoffet."

Afstand mellem eleven og stoffet

"Hvilke lærerfaglige udfordringer står centralt, når senmoderne elever undervises i ældre (kanon)litteratur" lyder Esben Brøggers problemformulering.

Projekt handler altså om undervisning i ældre litteratur i folkeskolen. Men det er samtidig en opgave om generelle refleksioner, som opstår i situationer, hvor afstanden mellem elevens og stoffets verden ligger langt fra hinanden.

"Opgaven bruger danskfaget og den ældre litteratur som udgangspunkt og eksempel, men det er en bærende antagelse, at de overordnede udfordringer, og måderne hvorpå disse udfordringer takles, kan overføres til andre fag og områder inden for lærerprofessionen," skriver han.

Esben Brøgger vil med sit bachelorprojekt give "et bud på lærerens rolle i tilknytning til disse refleksioner i en tid, hvor man både skal tilgodese et fagligt stof og den enkelte elev. "

Interview med erfarne lærere

Med udgangspunkt i interview med fire dansklærere kobler Esben Brøgger de præsenterede principielle udfordringer, med lærernes konkrete tanker, refleksioner og tiltag:

• Den kulturelle udfordring og lærerens faglighed,
• Den svære litteratur og lærerens deduktive udgangspunkt
• Den manglende motivation og lærerens personlige engagement.

Disse tre områder, kobles ikke kun til undervisning i ældre litteratur, men træder også frem i arbejdet med andet undervisningsstof, der ligger langt fra elevens verden.

Alternativ til den bedrevidende tolkning, men…

Den procesorienterede litteraturpædagogik forsøger at skabe et alternativ til det, som Thomas Illum Hansen kalder en "bedrevidende mesterfortolkning". "Det skal afløses af et læserstyret fokus med den umiddelbare læseroplevelse stående centralt. … Men selv om den procesorienterede tilgang fokuserer på den enkeltes umiddelbare læseroplevelse, anerkender den samtidig problemet med, at et fokus på den enkeltes oplevelse risikerer at reducere eller helt tilsidesætte tekstens potentiale: "Et af de problemer der knytter sig til den læserorienterede og elevcentrerede litteraturpædagogik, er at den nemt kommer til at bruge de litterære tekster som anledning til alt muligt andet end lige præcis at arbejde danskfagligt med litteraturen".

Gradvist og nænsomt

"Konkret er tanken med at arbejde procesorienteret, at eleverne langsomt, gradvist og nænsomt nærmer sig teksten, og dette sker ved at opdele læseprocessen i faser," skriver Esben Brøgger.

Ind i værket

"Første fase er ind-i-værket-fasen, som skal aktivere den viden og forforståelse, som skal bevirke, at eleverne kan leve sig ind i og arbejde med en given tekst. Denne fase træder ekstra meget frem i arbejdet med ældre litteratur, da teksterne jo ofte virker fremmede for eleverne, og derfor må forforståelsen også kvalificeres. Det er også i denne fase, at elevernes første umiddelbare læsning af teksten finder sted. Det er en grundlæggende opfattelse i den fænomenologiske litteraturtilgang, at læseroplevelsen traditionelt set har fyldt for lidt i litteraturarbejdet."

Inden for værket

"Anden fase er inden-for-værket-fasen. Det er her, selve analysen og fortolkningen finder sted. Når man slår til lyd for en fænomenologisk tilgang, er det vigtigt, at de spørgsmål, som stilles til teksten, på den ene side skal guide eleverne i den rigtige retning, så tekstens tomme pladser ikke udfyldes vilkårligt, og på den anden side skal give plads til elevernes egen forståelse af teksten. Derfor må læreren finde balancen mellem åbne og lukkede spørgsmål."

Ud af værket

I sidste fase, ud-af-værket-fasen, hæver man sig over teksten og kan eventuelt forbinde værkets verden med samtiden eller elevens verden. I arbejdet med ældre litteratur gælder det om, at læreren er i stand til både at sætte teksten i relation til samtiden og samtidig spørge: Hvad kan vi bruge teksten til i dag? Her står den forudgående lærerfaglige analyse centralt, da læreren på forhånd må være i stand til at vurdere, hvilke tekster, der egner sig til at arbejde med hvilke vinkler."

Den lærerfaglige analyse bag arbejdet, skal ikke definere tekstens ensidige budskab, men skal ruste eleverne til mødet med tekstens rummelige fremmederfaring, understreger Esben Brøgger. Den lærerfaglige analyse skal indkredse de træk fra teksten, der kan have betydning for læseroplevelsen, og som gør, at eleverne bliver i stand til at udfylde de tomme pladser - ikke lave en mesterfortolkning."

Lærer-elev-relationen

Hvis den litteraturpædagogiske metode, man benytter til undervisning i ældre litteratur, skal være tidssvarende, må den rolle, læreren optræder i, og de kompetencer, han/hun trækker på, må selvfølgelig være lige så tidssvarende som de metoder, man griber undervisningen an med, skriver Esben Brøgger.

De fire interviewede lærere prioriter alle struktur. "De var ikke bange for at optræde som en autoritet. Og selv om de ikke selv eksplicit betonede deres egen faglighed som fundamentet for succes, så skinnede denne faglighed dog tydeligt igennem i samtalerne. I stedet for at vende sig imod disse mere traditionelle elementer i lærerrollen, skal man måske blot definere dem tydeligt, så de tilpasses det senmoderne samfund, de senmoderne elever og ikke mindst undervisning i ældre litteratur og andet undervisningsstof, som kan virke fremmed for eleverne."

Nyuddannedes praksischok?

Det handler altså om hvilken rolle, læreren indtager over for eleverne. Måske handler det også om et af de områder, som volder nyuddannede lærere flest problemer, og som muligvis er med til at udløse det såkaldte praksischok, som mange nye lærere udsættes for i deres møde med eleverne og undervisningen78., spørger Esben Brøgger. Umiddelbart kan det nemlig virke mærkeligt, at de interviewede lærere i den grad taler for struktur og læreren som en autoritet, når de i samme interview ubetinget udråber det, der læner sig tæt op af autenticitet, nemlig passion, det ukonventionelle og det personlige engagement, som det måske vigtigste element i lærerrollen. Er det ikke et paradoks, spørger han.

Lærerautoritet og struktur

Man må gøre sig klart, at den autenticitet, lærerne påpeger som væsentlig i forsøget på, at eleverne skal tilegne sig undervisningsstof, ikke er noget, der specifikt knytter sig til undervisning i ældre litteratur, men at der er tale om et gennemgående kendetegn i deres virke som lærere. Derimod er strukturen og autoriteten et element, som træder ekstra meget frem i undervisning, hvor stoffet kan virke fremmed for eleverne.

Autentisk er noget man bliver

Man må samtidig overveje, om autenticitet er et element, man ikke læser sig til i bøger eller lærer på læreruddannelsen, men en kompetence, som kommer hen ad vejen med erfaringen, mener Esben Brøgger. "Autentisk er noget, man bliver, det er ikke noget man er fra starten," lyder hans eget svar. "Derfor vil jeg stadig pointere vigtigheden af, at lærere er personligt engagerede, at de er passionerede, og at de er i stand til at udføre undervisning, som indeholder ukonventionelle elementer."

Det samlede professionsbachelorprojekt kan findes via linket til højre: "De senmoderne elever og den ældre litteratur."