Forfatter rebrander og genindfører rundkredspædagogikken - fordi den virker
Fællesskabsopbyggende cirkelsamtaler og anerkendende irettesættelser med indbygget inklusion er helt sikkert en vej frem mod bedre trivsel blandt eleverne. Læs med her.
Restorativ Praksis– Stærkere fællesskaber i skolen
Forfattere: Gro Emmertsen Lund og John Winslade
306,25 kroner
136 sider
Forlag: Dafolo
For nogle år siden havde vi en statsminister, der ikke
brød sig om ’rundkreds-pædagogik’. Hvorfor han var så vred på det begreb, må
stå hen i det uvisse, for ny bog slår et slag for det, der kaldes
’fællesskabsopbyggende cirkelsamtaler’, 'fællesskabsskabende didaktik' og 'anerkendende irettesættelse'.
Annonce:
Nærværende bog er den første introduktion til begrebet ’restorativ praksis’ i det danske skolesystem. Den er skrevet Gro Emmertsen Lund i
samarbejde med John Winslade, der begge i en årrække har arbejdet professionelt
med restorativ praksis i flere lande.
Restorativ praksis er en tilgang og en metode til
håndtering af samspilsproblematikker i skoler og institutioner, og som med så meget
andet tænker man, at det hele virker så let og selvindlysende, at det er en
gåde, hvorfor vi ikke bare har denne praksis og tilgang på rygraden. Men det
har vi ikke, fordi vi er vokset op med en helt anden skolekultur, end den der
her listes op i tre niveauer: det forebyggende og etablerende niveau, det
bevarende og genoprettende og det reparerende og indgribende genoprettelige
niveau.
At genoprette beskadigede relationer indebær, at vi
giver alle en stemme, at der lyttes til alle parters oplevelser, følelser og
behov, samt at der arbejdes med fælles erkendelse af egne behov og ansvar.
Det kan alligevel være udfordrende at skabe gode
fællesskaber for alle børn og unge, og mange lærere og pædagoger efterlyser metoder
til at håndtere problemadfærd, konflikter, mobning, vold og krænkelser i
skolen.
Annonce:
Bogen Restorativ Praksis er et partsindlæg i
debatten om, hvorvidt vi i skolerne har de nødvendige redskaber til håndtering
af uhensigtsmæssige eller voldsomme hændelser i skolen uden brug af bortvisning
og straf. Alt begynder med en proaktiv tilgang til
håndtering af problematisk adfærd, som er noget, der skal fremelskes og opbygges
i etableringen af gode skolefællesskaber og skoleliv gennem aktiviteter,
dialoger og udvikling af relationer.
I al sin enkelthed handler det om at flytte sig fra
individ-problem-fejlfinding til relation-resssource og muligheds fokus. Det
kræver dog, at vi alle er i indre ro og balance, så vi har tid til at se
problemerne klart som relationelle sammenstød, hvor alle har deres grunde og
behov for at gøre, som vi gør, og ikke bare gøre brug af skolens regler, udmåle
straf og ekskludere, hvad vi opfatter som problematiske. Det har vist sig at
denne automatadfærd ikke løser noget problem, men i stedet er med at skabe en problematisk
udvikling hos de børn og unge, vi ekskluderer. Og ofte løser det ikke selve
problemet hos den børnegruppe, hvor det problematiske barn er taget ud, fordi
det ikke er hele årsagen til, at børnegruppen mistrives.
Bogen er inddelt i et forord og en indledning, der
forklarer baggrunden for bogen i dansk kontekst. Derefter følger et
introducerende kapitel om, hvad restorativ praksis er og hvordan der har været
arbejdet med det i blandt andet Californien. Det efterfølges af et kapitel om hvor
teorierne kommer fra, om hvad genoprettende strafferet er, og hvad der er
forskellen på flydende og fikserede krænker/offer-relationer. Endelig er der et
praktisk kapitel om hele den restorative værktøjskasse med gode eksempler på,
hvordan man taler anerkendende, skaber fællesskabsforebyggende cirkelsamtaler,
laver konfliktcoaching og genoprettende mægling. Det er et helt antimobbeprogram,
der foldes ud, og der er mange gode eksempler på, hvordan man kan vende en
tilspidset situation til en samtale, hvor alle lytter anerkendende til, hvad
der bliver sagt. Det er ikke ensbetydende med, at alle er enige, men bare det
at alle har fået lov til at fremstille sagen fra eget perspektiv er med til at
afstresse de involverede parter. Bogen slutter med et kapitel med
konkrete erfaringer i dansk kontekst og en god litteraturliste til
videre læsning.
Bogen er henvendt til alle, der arbejder skoler,
ungdomsuddannelser, efterskoler, kostskoler og i klubtilbud. Den er ret hurtigt
læst, og man får hurtigt et overblik over, hvad der er sagens kerne. Derfor
giver jeg nu mine varmeste anbefalinger til at få afprøvet den restorative praksis, hvor
der findes børn og unge og voksne sammen.