Mobning: 37 procent af dem, der er blevet mobbet, har selv begået mobning

At så en stor en del af de mobbede selv har begået mobning bekræfter det såkaldt 'nye' mobbesyn, der fokuserer på negative fællesskaber og gruppedynamikker frem for på enkeltindivider, vurderer Børnerådet, der står bag den nye undersøgelse.

"Når så mange unge har prøvet både at mobbe og blive mobbet på nettet, bekræfter det, at mobning er et komplekst problem, der ikke bare kan bekæmpes ved at fokusere på én mobber og ét offer i klassen. For de roller kan pludselig blive byttet rundt. Det stiller nogle andre krav til, hvordan fagfolk og forældre skal gribe mobning an, end det tidligere mobbesyn gjorde", siger formand for rådet Per Larsen.

Nu kan lærere uddanne sig i(mod) mobning

Børnerådet offentliggør i dag en undersøgelse gennemført blandt 1.390 elever i 9. klasse. Undersøgelsens hovedresuultater er:

• 16 pct. af de unge i 9. klasse er blevet mobbet på nettet inden for det seneste år.

• De unge, som lever i en familie med færre penge end gennemsnittet samt unge anbragt uden for hjemmet, oplever mere mobning end andre unge.

• 47 pct. af de unge, som har været udsat for mobning én gang inden for det seneste år, har søgt hjælp eller rådgivning. Det samme gælder for kun 14 pct. af de unge, der har været udsat for mobning mange gange inden for det seneste år.

• 15 pct. af de unge i 9. klasse har mobbet andre på nettet inden for det seneste år. Der er flere drenge (21 pct.) end piger (10 pct.), der svarer, at de har mobbet andre på digitale medier.

• 37 pct. af de unge, som er blevet mobbet, har også selv mobbet andre på digitale medier inden for det seneste år.

Man kan ikke undslippe online mobning

Analysen er en del af et samarbejde mellem Børnerådet, professor Vincent F. Hendricks og ph.d.-stipendiat Rasmus Kræmmer Rendsvig. De påpeger, at digital mobning for eksempel på sociale medier er karakteriseret ved, at det er umuligt for den, det går ud over, at slippe væk fra mobningen. Mobningen kan finde sted døgnet rundt, og barnet eller den unge har derfor ikke noget helle eller fristed fra mobningen.

Undersøgelsen viser, at mobningen rammer socialt skævt. Børn i fattige familier og børn anbragt uden for hjemmet oplever mere mobning. Samtdig viser undersøgelsen, at de elever, der har oplevet rigtig meget mobning, er mindre tilbøjelige til at søge hjælp end unge, der kun er blevet mobbet én gang:

"Det er jo paradoksalt, at de unge, der er hårdest ramt af mobning, er dem, der er mindst tilbøjelige til at opsøge hjælp. Og det er rigtigt uheldigt, for de har jo i den grad brug for, at nogle voksne træder til. Noget tyder på, at der kan være tale om en social slagside, så fagfolk skal altså være ekstra opmærksomme på denne gruppe børn og unge", siger Per Larsen og efterlyser mere forebyggelse og mere synlige tilbud.

Ved skoleårets start åbnede den nye mobbeklageinstans, hvor forældre og elever kan indklage skolen, hvis den ikke formår at stoppe mobning.

Nu kan forældre og elever klage over skoler med mobning