Mission ledelse

Allerede bogens smudsomslag signalerer afstresset seriøsitet: fire mænd og to kvinder står elegant og tvangfrit og smiler tillidsvækkende til os. Vi bliver inviteret på en rejse ind i ledelsesuniverset.

I et særdeles letflydende sprog inviterer den succesfulde erhvervsmand Jens Moberg os ind i rejseuniverset: en leder skal afstikke målet for rejsen, skal bruge kræfterne på det, der kan gøre en forskel, og så give et løfte om, hvordan rejsen skal foregå. Han bekender sig selv til en humanistisk topperformance. Han beskriver levende, hvordan ærlighed, ikke mindst over for sig selv, så man kan bede om hjælp, giver en smittende selvtillid og en kultur, hvor man ikke bare lærer af egne fejl, men også af andres. Jens Mobergs afsnit er en medrivende tour de force, jordnært og skystræbende. Men man sidder tilbage med en usikkerhed om, hvorvidt han sælger bjergbestigning som badeferie.

Denne usikkerhed gøres på mange måder til skamme, når man har været igennem de fem historier om ledelse i børnehaven, på brandstationen, i skolen, på hospitalet og i DSB's S-tog. Her går de fem konsulenter Jannick B. Pedersen, Linda Larsen, Tune Hein, Søren Brandi og Birgit Jung ind og sparrer med de fem institutioners ledere med en lydhørhed, et menneskekendskab og en tilpasset værktøjskasse, der virkelig kan give resultater.  

Konsulentarbejdet foregår helt i overensstemmelse med de parametre, som Jens Moberg har opstillet, og det er berigende at se, hvordan fem forskellige ledertyper i fem forskellige organisationstyper får tilbudt fem forskellige værktøjskasser. Man kan oven i købet lære dem at kende på en anden måde ved at gå ind på DR2's hjemmeside og se udsendelserne "Mission ledelse".

Jens Moberg konkluderer i et sidste kapitel, hvilke ingredienser der skal til for at lede en institution, hvor ledelsesteamet arbejder fantastisk sammen, skaber forretningsmæssige resultater og optimerer arbejdsglæden. Dette er også nødvendigt, hvis vi skal bevare velfærden, når arbejdsstyrken formindskes, men antallet af ældre øges. "Bedre ledelse af de offentlige arbejdspladser er nøglen både til effektivitet og højere kvalitet", siger Jens Moberg i DR2-serien.

Dette udsagn har efterhånden tautologisk karakter, men alligevel er det her, bjergbestigningen og badeferien melder sig. Er der ikke et spørgsmål, som ikke kan rummes af dette grundlag for ledelse? Er det rigtigt, at det ikke også stiller andre typer af krav at lede institutioner, der har menneskelig udvikling som deres produkt?  

Hvis vi ikke også stiller de spørgsmål, så giver vi i effektivitetens navn køb på det menneskesyn, som var grundlaget for velfærdsstaten: den oplyste, demokratiske person. Og så har vi gjort velfærd synonym med velstand. 

De spørgsmål er ustillede i denne smittende ledelsesrejsebog.