Ministeriets hukommelse svigter

Undervisningsministeriet har ikke hold på historikken.

'Da Folketinget i starten af 90'erne vedtog den ny styrelseslov, blev forældrene pludselig i overtal i skolebestyrelserne. Det havde lærerne tidligere været, og det nye, politiske signal, der indikerede mere forældreindflydelse, vakte røre blandt dem', skrev Undervisningsministeriets Nyhedsbrev i sidste uge. Det er ikke alene forkert, det er noget sludder. Lærerne har aldrig været i flertal i skolenævnet, som det hed dengang. Ja, lærerne havde end ikke stemmeret.