Ministeriet: Kommuner bestemmer selv brugen af læringsplatforme

Aarhus søger dispensation fra læringsplatforme

Kravet om læringsplatformene følger af ‘Aftale om et fagligtløft af folkeskolen’.

Det fremgår af aftaleteksten, at: “Der udviklesendvidere en fælles brugerportal for folkeskolen, som understøtteret tættere samarbejde med forældre bl.a. om elevernes fagligeprogression, styrket elevinddragelse, elev-til-elev-aktiviteter,lærernes pædagogiske arbejde med bl.a. elevernes læring og løbendefaglige progression i forhold til Fælles Mål samt en længere ogvarieret skoledag. En forbedret digital understøttelse afelevplanen vil indgå i arbejdet med brugerportalen”.

Aftalen om Læringsplatforme er udmøntet i Økonomiaftalen for2015, den at blive indgået mellem regeringen og KL i juni 2014 ogderefter i aftale om konkretisering af det fællesbrugerportalinitiativ for folkeskolen mellem regeringen og KL ioktober 2014.

Ifølge økonomiaftalen fra 2015 fremgår det blandt andet,at parterne er enige om, at der ifølge “Aftale om et fagligt løftaf folkeskolen” skal ske en digital understøttelse i forhold tilelever, forældre og personale på skolerne.

Der er, er enighed om, at kommunernes digitale løsningerbenytter den fælles infrastruktur, og at alle kommuner ved startenaf skoleåret 2016/2017 har påbegyndt en udbredelse af løsningerneog sikret udbredelse til alle skoler ved udgangen af 2017.

Kilde: Undervisningsministeriet

Læringsplatformene og omfanget af deres brug har givet anledning til megen debat på folkeskolen.dk, senest efter at vi skrev, at Aarhus Kommune har søgt dispensation, fordi kommunen ønsker frivillighed for lærerne.

Kort efter udmeldingen fra Aarhus Kommunes rådmand Thomas Medom fra SF, meddelte undervisningsminister Merete Riisager (LA) på Facebook, at "dispensation" hermed er givet og skrev, at kommunerne reelt selv bestemmer, hvordan de bruger læringsplatformene.

Riisager: Jeg kræver ikke, at I bruger læringsplatform

Nu har Undervisningsministeriet i et skriftligt svar til folkeskolen.dk gjort klart, hvad kommunerne er forpligtet til, når det gælder læringsportaler.

Kommunerne har gennem økonomiaftalen mellem kommuner og regering i 2015 forpligtet sig til at anskaffe læringsplatforme, men det er op til kommunerne, hvor de skal bruges på skolerne, står der i svaret.

"Folkeskoleloven og de bekendtgørelser, der er udstedt i medfør af denne, indeholder ikke regler om læringsplatforme. Det er op til de enkelte kommuner at beslutte, hvilken læringsplatform man vil anskaffe, og hvordan læringsplatformene skal bruges i praksis på den enkelte skole. Det er aftalt, at kommunerne skal anskaffe sig dem, men ikke i hvilket omfang, de skal anvendes. Det er op til kommunerne selv at vurdere", står der i svaret.

Elevplaner skal være digitale

Blog: Læringsplatforme – i strid med folkeskolens formålsparagraf?

Ministeriet oplyser også, at der ikke er krav om, at elevplaner skal offentliggøres på en læringsplatform.

"Elevplanen skal gøres tilgængelig for elevens forældre digitalt og opdateres mindst en gang hvert skoleår. Det vil i praksis ske via en læringsplatform i de fleste kommuner, men det er kommunens egen beslutning", lyder det i svaret fra ministeriet.

I følge folkeskolelovens paragraf 13 skal elevplaner være digitale. Derimod er selve læringsplatformene ikke omtalt i folkeskoleloven. Til gengæld kan elevplaner altså være tilgængelige andre steder end på læringsplatformene

Blog: Gør læringsplatformene frivillige for lærerne