Minister: Vi skal turde forskelsbehandle elever

"Der er officielt lige adgang til uddannelse i Danmark, men skævhederne er til at få øje på", lød det fra talerstolen på Akademiet for Utæmmet Kreativitet (AFUK) i København, da ministeren for uddannelse og forskning i går holdt hovedtale ved Cevea-arrangementet Ulighedens Topmøde.

Sofie Carsten Nielsen henviste til, at fremskrivninger viser, at 79 procent af "akademiker-børnene" i Gentofte kommer til at tage en videregående uddannelse, mens tallet på Lolland er betydeligt lavere.

Det er bestemt ikke, fordi en gymnasial og derefter akademisk uddannelse er det eneste saliggørende, understregede ministeren.

"Vi mangler også dygtige faglærte, og alle skal have en reel mulighed for mønsterbrud - også 'den anden vej'", sagde hun.

Sofie Carsten Nielsen henviste til, at hun som minister har fået nedsat et 'mønsterbryderkorps', der rejser rundt i landet og indsamler erfaringer, og også fået indført, at der stilles konkrete krav til alle uddannelsesinstitutioner i forhold til arbejdet med social mobilitet.

Blandt andet udtrykte hun tilfredshed med, at Københavns Universitet nu ifølge hende kommer ud på gymnasier på Sjælland, hvor de tidligere ikke har været, "fordi de studerende plejer at komme til dem".

Særbehandling på bunden

Hvis der skal skabes mere social mobilitet i unges uddannelsesvalg, skal vi som samfund turde give elever fra svære kår særbehandling i form af for eksempel mentorordninger, lød det fra Sofie Carsten Nielsen.

"Job, der lige nu giver en udmærket løn, vil flytte ud og blive varetaget af billigere arbejdskraft i udlandet. Derfor er et uddannelsesløft til hele befolkningen en forudsætning for, at samfundet ikke bliver skævt", sagde hun, og fortsatte:

"Vi skal bruge pengene fra de store reformer på bunden. Der skal hjælpes mest, der hvor behovet for hjælp er størst".

Efterfølgende ville en tilhører gerne høre, hvad ministeren mener om, at udsatte unge med kontanthjælpsreformen bliver straffet, hvis ikke de tager en uddannelse.

"Jeg arbejder på en institution for udsatte unge, og de er blevet hårdt ramt af kontanthjælpsreformen. På trods af alle gode intentioner, så rammer reformen dem, der ikke er uddannelsesparate lige nu meget hårdt. Der er blevet flere unge hjemløse for eksempel", lød det fra tilhøreren.

I sit svar understregede Sofie Carsten Nielsen, at hun ikke vil benægte, at der er en bagside af kontanthjælpsreformen.

"Selvfølgelig er der det, og så må vi jo se, hvordan vi konkret kan tage hånd om de her mennesker. Jeg synes dog også, at jeg har oplevet det modsatte. At nogle unge netop på grund af kontanthjælpsreformen har fået støtten til at blive flyttet. Men jeg anerkender, at der er en bagside", sagde hun.