Sidste års Masseeksperiment viste, at danske skolers indeklima er omtrent lige så ringe nu, som det var for 13 år siden, da Masseeksperimentet første gang målte blandt andet CO2-niveauet i tusindvis af klasselokaler. Og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil var da heller ikke sen til at indrømme, at problematikken ikke ligefrem er ny, heller ikke i politisk sammenhæng.
”Skolernes indeklima var det første emne, jeg gik på Folketingets talerstol med for over 20 år siden”, sagde hun på dagens samråd i Børne- og undervisningsudvalget, hvor Enhedslistens Jakob Sølvhøj havde indkaldt hende. Han kunne ikke forstå, at emnet, trods regelmæssig politisk bevågenhed, stadig ikke kommer videre.
”Der er nogen spørgsmål, som igen og igen dukker op i den politiske debat. Det kan være fordi vi er politisk uenige, og det er en ærlig sag. Men vi er jo ikke uenige om, at skolernes indeklima er et problem!”
Det handler om penge
Undervisningsministeren fortalte, at problematikken omkring det fysiske undervisningsmiljø har været ’lagt i dybfryseren’, siden corona ramte Danmark i vinteren ’20.
”Pandemien har forsinket processen. Men nu vi har taget det op af dybfryseren igen”, sagde ministeren, og fortalte, at hun den 10. juni mødes med KL, Danske Skoleelever, Danmarks Lærerforening og Dansk Center for Undervisningsmiljø for at diskutere problematikken.
”Lad os tage et nyt samråd i efteråret, så kan jeg give jer nogle klarere svar”, sagde hun og opfordrede i øvrigt partierne til at tage deres forskellige forslag til tiltag med til efterårets finanslovsforhandlinger.
”Det bliver et langt, sejt og ikke mindst dyrt træk for alvor at gøre noget ved skolernes indeklima”, sagde ministeren. Men tilføjede så, at "hvis vi lavede beregningen", ville den nok vise, at det også bliver dyrt at lave være.
Minister lægger sig fladt ned: Skolernes indeklima har været 'i dybfryseren' under corona
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.