"Det her var meget simple og banale spørgsmål", sagde undervisningsministeren, da dagbladet Politiken bad hende svare på 48 geografi-spørgsmål, som en række danske gymnasieklasser også have forsøgt sig med. Ulla Tørnæs svarede forkert på ét spørgsmål - hun kunne ikke nævne et land, der grænser op til Thailand. Det samme spørgsmål svarede 84 procent af gymnasieeleverne forkert på. En tredjedel af eleverne kunne ikke nævne Danmarks tre største byer, og en fjerdedel kendte ikke navnet på Iraks hovedstad.
Med den nye folkeskolelov blev historie og biologi tildelt timer på 9. klassetrin og gjort til prøvefag - men ikke geografi:
"Faget har ikke en optimal status i folkeskoleloven. Prøvefag har langt højere status blandt elever, lærere og skoleledere end fag, som ikke er prøvefag", siger Ulla Tørnæs til Politiken.
"Det er ganske få lærere, der egentlig ønsker at undervise i faget nu, for eleverne er ikke engagerede", siger også formanden for Geografforbundet, Henrik Nørregård.
Minister: Geografi er syltet i folkeskoleloven
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.