I snart ti år har det været en politisk målsætning, at 25 procent af en ungdomsårgang skal tage en erhvervsuddannelse direkte efter 9. eller 10. klasse. Men kun 19,9 procent gjorde det sidste år.
Det kalder undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) for et "gigantproblem" i et interview i Politiken.
Her siger hun, at problemet står "aller, aller øverst" på regeringens dagsorden. Ifølge ministeren kan en del af problemet ligge i folkeskolens fagrække.
"Når man kigger tilbage fra 1930'erne til midt i 1960'erne, havde man en tredjedel praktiske fag i folkeskolen. Eksempelvis metalsløjd og faget barnepleje, som vi i dag nok ville kalde sundhed og pædagogik. Dengang manglede man ikke arbejdskraft inden for de områder", siger Pernille Rosenkrantz-Theil til Politikken og tilføjer:
"Den fagrække, der er i gymnasiet, afspejler nærmest én til én den fagrække, der er i folkeskolen".
"Hvis man ikke rigtig ved, hvad man skal lave, når man bliver voksen, føles det som om, at man tager tre år mere af folkeskolen", lyder det videre fra ministeren.
Tilføjet kl. 11:13
Statsministeren vil have en mere praksisorienteret skole igen
Også statsminister Mette Frederiksen ser et behov for at gøre folkeskolen mere praksisorienteret.
Det fortalte hun tirsdag i forbindelse med regeringskonferencen i Fredericia, hvor hun understregede, at der er for meget uddannelsessnobberi i Danmark.
"De bedste bud, der er kommet i dag, er vel, at vi skal have en mere praksisorienteret skole igen, hvor der er nogle fag, der måske er mere til at forstå, hvad de indeholder. Og så er det også en kulturkamp. Jeg tror ikke, vi kan lovgive os ud af det her", sagde hun ifølge Skolemonitor.
Minister: Fagrækken i folkeskolen og gymnasiet er måske for ens
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.