Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Minister: »Det er en strålende idé«

Klimatopmøder for elever er godt, mener klima- og energiminister Connie Hedegaard, der også slår til lyd for at implementere klimaemner i relevante fag som natur/teknik.

Laura Weber Nielsen
Start debatten
27. februar 2009, kl. 01:00

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

»Det er vigtigt, at folkeskoleelever får klimadebatten ind på lystavlen, og mit generelle indtryk er, at de er meget interesserede i emnet. Når jeg besøger folkeskoler, bliver jeg ofte overrasket over elevernes fornuftige spørgsmål og store interesse«, siger klima- og energiminister Connie Hedegaard.

Folkeskolen nr. 4 2009

Hun mener, det var et godt initiativ, da tre lokale geografilærere fra Kolding valgte at arrangere et klimatopmøde for kommunens 8.- og 9.-klasser, og hun bakker op om lignende arrangementer.

»Det er en strålende idé. De ældre elever i folkeskolen skal undervises i klima, men det skal foregå på et forståeligt niveau. Der ligger en særlig opgave hos lærerne i at formidle stoffet på en fornuftig måde«, siger Connie Hedegaard.

Et kendskab til miljøet og klimadebatten hos folkeskoleelever har flere gode sider.

»Børn har en stor magt i hjemmet, og de kan ofte være med til at sætte dagsordenen. Hvis eleverne lærer, at det er vigtigt at sortere sit affald, vil de samtidig gøre deres forældre mere bevidste om miljøet«.

Implementere i relevante fag

Connie Hedegaard mener ikke, at et decideret klimafag skal gøres obligatorisk i folkeskolen. Man skal hellere implementere nogle af emnerne i andre relevante fag som for eksempel natur/teknik.

»Man kan undervise eleverne i, hvad konsekvenserne af tørke og oversvømmelser bliver, eller det faktum, at der kommer til at være ni milliarder mennesker på jorden i elevernes levetid. Der er en masse emner i klimadebatten, der vil være relevante at inddrage i undervisningen«, siger ministeren.

Derudover mener hun, at det er vigtigt med noget spændende undervisningsmateriale til folkeskolen, og at lærerne benytter sig af videnudveksling.

»Hvis én lærer har haft et succesfuldt undervisningsforløb eller eksempelvis har arrangeret et klimamøde for skolens elever, er det vigtigt, at han/hun deler sine erfaringer med sine kollegaer«, siger hun.

lwn@dlf.org

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Minister: »Det er en strålende idé«

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS