På Hitlers sidste fødselsdag, den 20. april 1945, blev tyve jødiske børn af forskellig nationalitet myrdet i kælderen under skolen på Bullenhuser Damm i Hamburg.
De havde været brugt til uhyggelige tuberkulose-eksperimenter i koncentrationslejren Neuengamme af Joseph Mengele og hans lungeekspert, den senere østtyske læge Kurt Heissmeyer.
Børnene blev koldt likvideret af afstumpede SS'ere, fordi sporene efter eksperimenterne skulle slettes. Men denne del af operationen kiksede gudskelov for gangsterne.
Det er blandt andet den tyske journalist Günter Schwarbergs fortjeneste. Med utallige artikler i ugebladet 'Stern' og nu med genistregen af en bog, 'Mine tyve børn', har han givet de døde børn et kærligt og dokumenteret eftermæle.
Han følger dem og deres skæbne fra 1930 og helt frem til 1996, hvor den sidste mindeplade omsider sættes op. Ind i børnenes livsforløb væver han sin egen personlige historie. Erindring og dokumentation flyder således sammen i en smuk, historisk strøm.
Schwarberg er gennemført ærlig i sin bog. Også når det gælder skildringen af Efterkrigstysklands lunkne håndtering af retsopgøret efter nazitiden.
For sin indsats modtog Schwarberg i 1988, sammen med advokaten Barbara Hüsing, Anne Frank-prisen. Som de første tyskere.
Hans bog er en af årets vigtigste bøger for børn og unge. En født klassiker i Mikael Wittes fine og følte oversættelse.
Mine tyve børn
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.