Mindretal bruger computer

De fleste kender eleven, der kaster sig over computeren og hjemmevant klikker løs på musen. Men langt fra alle børn og unge har det sådan.

Næsten hver tredje mellem 13 og 19 år bruger slet ikke computere og moderne informationsteknologi.

Blandt unge under uddannelse er det ganske vist flere end hver tredje, der bruger computer. Men det er stadig under halvdelen, nemlig 45 procent. Det viser rapporten 'IT-samfundet - hvordan får vi alle med?' som Instituttet for Fremtidsforskning netop har udgivet.

- Mange vil nok sige, at det ikke kan passe, at så få unge bruger computere. Det er også muligt, at mange af de andre unge anvender computere en gang imellem, men det sker ikke som en integreret del af undervisningen. Derfor har de svaret nej til, at de bruger computere, siger fremtidsforsker Martin Ågerup. Han har været med til at udarbejde rapporten, som bygger på 1.500 telefoninterview.

- Det er to måder at bruge computeren på. Man kan lære om den, og man kan bruge den til at lære med. De unge forventer at lære computeren så godt at kende, at den bliver en naturlig del af undervisningen, siger Martin Ågerup.

- For det første kræver en computer, at eleverne selv er aktive. For det andet er det oplagt at bruge den til undervisningsdifferentiering, fordi programmerne kan være på forskellige niveauer. For det tredje kan man bruge computeren til at afprøve ting, som ikke kan lade sig gøre i virkeligheden. For eksempel kan en lærer udsætte sine elever for 'farlige' situationer i trafikken.

Lærere skal uddannes

Martin Ågerup ser ingen grund til at overdramatisere risikoen for, at samfundet deles op i et A- og et B-hold.

- Det er svært at sige, hvilke konsekvenser computeren får for samfundet. Men vi kan allerede se, hvem der lærer at bruge computere af sig selv. Der er børn, der har adgang til computere i deres fritid.

Børnene kommer typisk fra hjem, hvor forældrene selv anvender computer på deres arbejde.

- Derfor står folkeskolen over for en generel opgave: At sørge for, at børn fra hjem uden computere kommer med, så de ikke ender på et B-hold, siger Martin Ågerup.

Folkeskolen skal ikke nødvendigvis bruge et utal af computere for at løse den opgave. Det handler først og fremmest om, at lærerne skal kende computerne, så de kan se de muligheder, de åbner for.

- Undersøgelser viser, at hver gang en virksomhed bruger 10 kroner i hardware eller software, bør den investere 100 kroner i uddannelse af medarbejderne, så de lærer at anvende det nye materiel. Derfor skal lærere ikke stirre sig blinde på, om de nu har mange eller få computere på skolen. De skal være åbne over for, hvordan de får forudsætningerne for at bruge dem i undervisningen, siger Martin Ågerup.

Han mener, at man bør udnytte alle de unge lærere, som skolerne ansætter i de kommende år.

- Enten har nye lærere bedre forudsætninger for at bruge computere end ældre lærere, eller også er de ikke så bange for at indrømme, at de ikke er så gode til det. Men de vil gerne lære det, blandt andet fordi de selv vil vide mere om informationsteknologi, siger Martin Ågerup.

- Og så bør lærerne udnytte hinanden, for eksempel ved at gå sammen om undervisningen to og to, siger fremtidsforskeren.

Læs også side 30

Henrik Stanek er freelancejournalist.