Det er med sorg, at vi i skolemiljøet og den pædagogiske verden har modtaget meddelelsen om Per Schultz Jørgensens død. Selv om vi vidste, at han gennem længere tid var alvorligt syg, står vi tilbage med en følelse af savn og tomhed. Gennem sit virke som børneforsker, underviser, forfatter og debattør er han utvivlsomt den enkeltperson, der i de seneste årtier har haft størst indflydelse på den moderne pædagogiks udbredelse i Danmark. Via sit aldrig svigtende engagement og sin utrættelige indsats har Per Schultz Jørgensen haft stor betydning for generationer af psykologer, lærere og andre, der beskæftiger sig med børn og unge. En betydning, der ikke kan overvurderes.
Det var som formand for Børnerådet i årene 1998-2001, at Per Schultz Jørgensen blev offentligt kendt, men som børneforsker kæmpede han allerede i årene inden en hård og utrættelig kamp for at påvirke politikerne til at gøre op med forældres ret til at slå deres børn. Det, der hed revselsesretten, og som først endelig blev endelig afskaffet i 1997.
Trods sygdom deltog han til det sidste i den offentlige debat. Så sent som 29. august 2022 gjorde han i DR’s Deadline en tankevækkende status over de forbedringer for børn og unges opvækstvilkår, der siden 1970’erne er opnået. Vilkår, som efter hans mening dog fortsat kræver alles fulde opmærksomhed for at leve op til de krav, vi bør stille i Danmark.
Også for mig personligt har Schultz Jørgensens været en konstant inspiration, da han som professor i socialpsykologi ved Danmarks Lærerhøjskole (i dag Danmarks Pædagogiske Universitet) var en konstant ledetråd i min uddannelse og senere virke.
Per Schultz Jørgensens stærke stemme vil blive savnet, og vores varmeste tanker går til hans familie.
Æret være Per Schultz Jørgensens minde.
Jette Lentz
Formand for Pædagogisk Psykologisk Forening
Mindeord: Per Schultz Jørgensen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.