At det er et hårdt, langt og sejt stykke arbejde at erkende og bearbejde overgreb i barndommen, bevidner denne bog, og som sådan er den nummer to i rækken af bøger, hvor voksne mænd offentliggør barndommens smertelige overgreb. Denne bog fokuserer på den voksne mands arbejde med at blive overlever i stedet for offer.
»Min forbudte hemmelighed« bekræfter endnu en gang vigtigheden af, at vi lærere, ledere og pædagoger, der er omkring børn til dagligt, tager de sager, mistanker og formodninger, som vi støder på, seriøst. Det svære, som også fremgår af Lars historie, er, at overgrebene er så fortrængte og adskilte i barnets bevidsthed og forbundet med så meget skyld og skam, at læseren af denne bog ikke hører meget om drengen Lars lyst til eller tro på, at det nytter at betro sig til nogen.
Bogen er henvendt til voksne og cirkler omkring de samtaler, den 30-årige Lars har med familie, venner, kolleger og coach, samt hans egne refleksioner i afdækningsarbejdet. Et prisværdigt stykke selvbehandlingsarbejde, som vil være interessant for voksne, der arbejder med incestofre eller selv har været udsat for det.
Min forbudte hemmelighed
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.