Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Midtjyske seminarier går sammen

Seminarierne i Skive og Nørre Nissum går sammen om at danne et stort lærerseminarium i Midt- og Vestjylland.

Jan Kaare
Start debatten
29. maj 2006, kl. 10:58

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

De to kan ikke længere hver for sig leve op til de krav, der stilles i loven til den ny læreruddannelse, som Folketinget forventer at vedtage inden sommerferien, oplyser Radio Midt&Vest.

Beslutningen er truffet i CVU Midt-Vest, som begge seminarier er en del af, og den er begrundet i, at de to seminarier i de senere år har haft færre ansøgere til læreruddannelsen, og at loven stiller større krav til de tilbud, som seminarierne skal give. For at kunne leve op til det, har de to seminarier været nødt til at slå pjalterne sammen.

Det fælles seminarium, der bliver en realitet den 1. august 2007, får base i de samme bygninger som i dag – både i Skive og Nørre Nissum. Det er således primært administrativt og ledelsesmæssigt, at de to seminarier bliver til ét.

Ved at gå sammen kan det fælles Midt- og Vestjyske seminarium tilbyde det samme som læreruddannelserne i de større byer, oplyser Henrik Sommer, der er rektor på Nørre Nissum Seminarium.

– Hvis ikke vi går sammen, vil det formentligt betyde, at begge seminarier må lukke. Så ville der ikke længere være en læreruddannelse i Midt- og Vestjylland, siger han.

Også på CVU-plan er der tanker om sammenlægning. CVU Midt-Vest indgår sammen med JCVU i Århus og tre andre CVUére i arbejdet med at danne Professionshøjskolen i Jylland, der – hvis planerne bliver til noget – kommer til at omfatte det meste af Midtjylland, og som vil have tæt på 12.000 studerende.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Midtjyske seminarier går sammen

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS