Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job

Microsoft: Intet skattesmæk for cd-rom

Microsoft Danmark afviser, at danske folkeskolelærere står til skattesmæk, efter at Microsoft har udsendt en Office XP-cd-rom med denne uges udgave af Folkeskolen. Gaven har ingen handelsværdi, understreger firmaet.

Karen Ravn
Karen Ravn Onlineredaktør
Start debatten
28. marts 2003, kl. 17:11

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

"Gaven fra Microsoft er skattepligtig", siger skatteeksperten Preben Berthelsen i dag til DR Nyheder og understreger, at det er op til den enkelte modtager at vurdere værdien af gaven og selvangive den værdi.

Microsoft Danmark

Presseansvarlig hos Microsoft Danmark Claus Johnsen siger til folkeskolen.dk, at Microsoft har undersøgt skattespørgsmålet før udsendelsen af de 90.000 Office-pakker til Danmarks Lærerforenings medlemmer via Folkeskolen.

"Programpakken har ingen handelsværdi. Den kan ikke sælges videre, og den kan ikke købes i butikkerne", siger Claus Johnsen.

"I skatteøjemed kan gavens værdi derfor kun anslås ud fra modtagerens vurdering af nytteværdien - det vil sige, at det er op til modtageren at vurdere, hvor meget gaven er værd for ham eller hende", skriver Microsoft i en information på sin danske hjemmeside.

Det fremgår tydeligt af cd-rom og følgebrev, at programpakken hverken må videresælges eller foræres væk. Cd-rommen er heller ikke identisk med den Office XP-pakke, som kan købes i butikkerne til godt 3000 kroner. Pakken i butikkerne rummer manualer, serviceaftale med videre, som ikke indgår i gaven til lærerne. Cd-rommen med Folkeskolen kan derimod sammenlignes med Office XP Student License, som sælges til skoleelever, studerende og undervisere for ned til 899 kr. Det vil så være fuldstændig afhængigt af den enkelte lærers behov, hvor stor en værdi, gaven repræsenterer for den pågældende - om man har en computer, om man vælger at lægge Office XP ind på den computer, og hvilke af de inkluderede programmer, man vælger at bruge. Men i Microsoft har man altså ikke vurderet, at det vil give lærerne skattemæssige problemer.

Når arbejdsgivere giver ansatte en gave, er der en skattemæssig bagatelgrænse på 500 kroner - sådan en grænse findes dog ikke, når man får gaver af andre.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Microsoft: Intet skattesmæk for cd-rom

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS