MI-spillet

»MI-spillet« består ud over en instruktiv vejledning af diverse materialer. Det foregår ude på gulvet med brug af krop, legende samarbejde i små grupper og blandt andet spørgsmål, der knytter sig til de gardnerske intelligenser. Hensigten med spillet er at forklare elever i skolen om deres mange intelligenser i andet end bare ord og give dem muligheder for at lære sig selv at kende med hensyn til kognitive potentialer. Det er unægtelig en udvidelse af de syv, otte eller ni små spillekort, vi andre bruger som et samtalespil for lærere og pædagoger, der skal høre om de mange intelligensers pædagogik.

»MI-spillet« er tænkt til 6.-10. klasse. Mit indtryk er, at det kan fange og engagere elever på disse klassetrin langt bedre end den verbale fortælling om alt det ikke-verbale, der er alle de andre intelligenser. Helt kan man ikke komme uden om ordene. Der er en opgaveserie med krops-kloge, musik-kloge, natur-kloge, rumlig/billedlig-kloge, sprog-kloge og tal-kloge spørgsmål, hvor grupperne kan konkurrere med hinanden om »klogskaberne«.

Det er svært at vurdere et sådant materiale redeligt, når man ikke ser det udfoldet i praksis, men det opleves af undertegnede som brugbart. Investeringen i materialet (plus en stor blød terning fra Ikea) er vel tænkt til en skole. Hvis jeg skulle bestemme, så skulle »MI-spillet« introduceres på et MI-kursus for skolens personale, gennemført for alle lærere og pædagoger i grupper som foreslået, endende op i spillets selvvurderinger af egen intelligensprofil. Så kunne man hænge profilerne op på den store tavle på lærerværelset, så alle kunne se, hvem man ville have fat i i forbindelse med sine temauger og projektarbejder. Det er ikke så slemt, for vi har alle vore styrkeområder.

»MI-spillet« kan også bruges til mindre børn og i specialundervisningen. Man kan regulere lidt på quiz-spørgsmålene både til disse grupper og i udskolingen.

Det er en rigtig god ide at erfare om sig selv i grupper.

Det kunne give skolen dens egen interne viden om de intellektuelle potentialer, der kunne sættes i spil mellem voksne og børn i undervisningen og aktiviteter. Man vil i hvert fald få blikket på alle de mange praktiske børn (hands on-børnene som Gardner kalder dem), der skal sætte af fra det praktiske og sansemæssige for at komme ind i det abstrakte og symbolernes verden i dansk og matematik.

Men det bør ikke forlokke til at være afsæt til et undervisningsprogram med intelligenser som hvert sit fag. Undervisningen skal tilrettelægges, så mange intelligenser på samme tid skal bruges til opgavearbejde og aktiviteter. I selve undervisningen har børn (og voksne) brug for at mødes og tænke i mangfoldighedens pædagogik. Og hvis de mange intelligenser skal i spil, skal der tænkes både på indeskole og udeskole! Huen ned om ørerne og ud sammen med børnene.