Det er mange år siden, lærere kunne læse cand.pæd.psyk. og dermed få den særlige skolepsykologuddannelse. Men de senere år er stemmerne, der har efterlyst PPR-psykologer med lærerbaggrund, bare vokset i styrke, og regeringen har lovet at se på nye modeller for en psykologfaglig overbygningsuddannelse til lærere og pædagoger.
Men mens lærere og kommunale PPR-kontorer venter, har DPU, Aarhus Universitet, nu besluttet at udbyde en særlig PPR-rettet linje på den eksisterende kandidatuddannelse i pædagogisk psykologi.
"Linjen er udviklet i tæt dialog med kommuner, PPR-ledere og skoleledere, og vi er overbeviste om, at den vil bidrage til at kvalificere samarbejdet mellem landets skoler og PPR-kontorer i de kommende år", siger psykolog og leder af Afdeling for Pædagogisk psykologi ved DPU Charlotte Mathiassen til dpu.dk
Mens vi venter: DPU åbner kandidatlinje for lærere, der vil arbejde i PPR
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.