Mens antallet af lærere daler, rykker pædagogerne ind: "Det er som at tisse i bukserne"

Der bliver færre lærere i folkeskolen, mens antallet af pædagoger stiger. Samtidig er der stadig flere pædagoger, der står med undervisningen i skolens fag, og det betyder, at kvaliteten af undervisningen bliver dårligere.

Det mener formand for undervisningsudvalget i Danmarks Lærerforening (DLF) Regitze Flannov.

"Det understøtter ikke kvaliteten af undervisningen, og vi er nødt til hele tiden at sætte kvaliteten øverst,” siger hun. 

Ifølge hende er de mange pædagoger et udtryk for, at pædagogerne er billigere at ansætte end lærere.

“Man spekulerer i økonomi, og man føler sig nødsaget til at ansætte en faggruppe, der er lidt billigere i forhold til løn. Men det er bare som at tisse i bukserne," siger Regitze Flannov.

På 15 år er antallet af lærerstillinger faldet med 18 procent på landsplan, mens elevtallet er faldet med 14 procent i samme periode, viser tal fra Kommunernes og Regionernes Løndatakontor (KRL) og Danmarks Statistik. Samtidigt er antallet af pædagoger i skolen steget med 30 procent på otte år, viser tal fra Børne- og Undervisningsministeriet.

Kigger man nærmere på ministeriets tal over personalet i folkeskolen, er der sket en markant forskydning over årene. På 10 år er andelen af pædagoger i folkeskolen gået fra at udgøre næsten 5 procent til nu at udgøre næsten 18 procent af fuldtidsstillingerne i folkeskolen. I samme periode er lærerne gået fra at udgøre næsten 84 procent af fuldtidsstillingerne til nu at gøre udgøre omkring 71 procent.

Regitze Flannov hører om mange eksempler, hvor klasser bliver delt op, og så går de fagligt svageste fire-fem elever ud af lokalet med en pædagog, mens resten bliver undervist af læreren.  

“Det er ofte de elever, der har svært ved at knække læsekoden eller en anden faglighed i skolen, som bliver taget ud og undervist af én, der ikke er læreruddannet. Det er utilstrækkeligt," siger hun.  

Flere pædagoger underviser 

Pædagogernes arbejde i skolen går i stigende grad ud på at undervise eleverne i skolens fag, og det er et problem, fortæller Regitze Flannov.  

“Det ser ud som om, at 95 procent af de pædagoger, vi har i skolen, underviser. Jeg har hæftet mig ved, at 63 procent af pædagogerne gennemfører undervisning alene dagligt eller ugentligt,” siger hun og henviser til en opgørelse fra Børne- og Undervisningsministeriet.  

Regitze Flannov henviser derudover til en undersøgelse lavet af de økonomiske vismænd i 2022. Her blev det konkluderet, at dygtige lærere kan løfte elevers resultater ved afgangsprøven i dansk med op til 2 karakterpoint, sammenlignet med, hvad vismændene kalder “de dårligste”. 

Hvem har ansvaret for, at der er flere pædagoger, der underviser i skolens fag? 

“Det har kommunerne, det har den måde, vi ansætter på ude i skolerne, det har hele inklusionsdebatten, som begyndte med skolereformen i 2013, hvor vi fik begrebet ‘understøttende undervisning’, og hvor vi også fik pædagoger ind i nogle af de roller,” siger Regitze Flannov.

Hvad kan vi gøre for at vende den her tendens? 

“En markant investering i normeringerne vil få lærerne tilbage i skolen, og det kan også være med til at løse andre udfordringer. Vi skal have flere lærere ind i skolen og lave en skole, hvor undervisningsopgaven igen bliver varetaget af lærere,” siger Regitze Flannov. 

Socialdemokratiet mener, at der ansættes 4.000 yderligere lærere i folkeskolen. Tror du, at det vil gøre en forskel?  

"Hvis det bliver til virkelighed, vil det gøre en stor forskel. Det er jo i virkeligheden en normering på flere lærere til vores elever, som vil gøre noget for den kvalitet, eleverne kommer til at opleve i undervisningen,” siger formanden. 

Det kan potentielt også forbedre arbejdsmiljøet, mener Regitze Flannov, fordi lærerne kan få bedre mulighed for at løse opgaven.

Partier er uenige

I valgkampen har pædagogernes rolle i skolen også været et tema.

I Venstres skoleudspil med titlen 'Voksne på vej' fremhæver partiet, at pengene i udspillet skal bruges på flere tovoksentimer. På samme vis har Konservative også gjort det tydeligt, at pengene i deres udspil kan bruges på flere voksne, og de voksne kan være en lærer og en pædagog i undervisningen, har partiet understreget overfor Skolemonitor.

Omvendt skriver Socialdemokraterne i deres udspil, at skolen skal ansætte 4.000 ekstra lærere og børnehaveklasseledere, og afgående undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har også på sociale medier sat fokus på, at der er forskel på 'voksne' og lærere.

Mest tydelig har Liberal Alliances Merete Riisager været om sin holdning til pædagoger i skolen. Inden valgkampen skrev hun i et opslag på Facebook, at hun foreslår, at pædagogerne i stedet bør være i daginstitutionerne. I et interview i Berlingske under valgkampen har hun også udtalt, at hun vil forsøge at overtale De Konservative og Venstre til at tale om lærere i stedet for voksne, hvis blå blok vinder valget.

BUPL: Pædagoger og lærere “komplementerer hinanden”

Spørger man pædagogernes fagforening BUPL, er man ikke enig i, at der er kommet flere pædagoger i skolen.

I et skriftligt svar til Folkeskolen siger medlem af forretningsudvalget Lars Søgaard Jensen, at antallet af pædagoger ligger "på nogenlunde samme niveau som før folkeskolereformen i 2014". 

Forskellen er ifølge BUPL, at pædagogerne i højere grad efter reformen er flyttet fra sfo-budgetterne til skolebudgetterne, fordi skoledagen blev længere og sfo-tiden kortere, siger han. 

Han advarer mod at skabe, hvad han kalder for "en falsk modsætning i debatten om faglighed og pædagoger i skolen."

"Jeg kender mange pædagoger, der har glimrende samarbejde med deres tætte lærerkolleger. For lærere og pædagoger har forskellige fagligheder, som komplementerer hinanden rigtig godt. Når vi arbejder som et fælles professionelt ‘vi’, styrker vi både undervisningen og børnefællesskaberne,” siger han. 

Ifølge ham er der brug for både pædagoger og lærere for at lykkes med inklusionen.

"Det kræver både stærk didaktisk undervisning og pædagogisk blik for trivsel, relationer og deltagelsesmuligheder,” siger Lars Søgaard Jensen.

Skolelederne ærgrer sig over debatten

Hos Skolelederforeningen mener formand Dorte Andreas ikke, at skolelederne ansætter personale ud fra økonomiske hensyn.

”Jeg har ikke hørt om skoleledere, der vælger at ansætte en pædagog fremfor en lærer, fordi det er billigere. Så jeg er ikke bekendt med, at det skulle være en spareøvelse at bruge pædagoger,” siger hun.

Ifølge formanden er det kun i særlige tilfælde, at skolelederne vælger en pædagog til at dække et fag.

”Det sker kun, hvis en skole for eksempel står og mangler en lærer til billedkunst, og man allerede i forvejen har en pædagog, som er god til billedkunst. I den situation kan det godt være, at man undlader at ansætte en ny fuldtidslærer, for det er der måske ikke økonomi til,” siger hun.

Dorte Andreas er overbevist om, at lærere og pædagoger bedst sammen vurderer, hvordan de får det bedste ud af hver deres respektive kompetencer.

Hun kalder debatten om pædagogernes rolle i skolen for ”ærgerlig”.

”Det er ærgerligt, at hvis vi begynder at kæmpe imod hinanden inde i skolen, og jeg synes, at det er udtryk for en ret stor mistillid,” siger hun og tilføjer, at hun imidlertid er helt enig i, at det er lærernes opgave at varetage undervisningen.

”Det kræver didaktiske kompetencer og indsigt, som man får med en læreruddannelse.”