Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Anmeldelse

Meget mere end “bare” idéer

Et stærkt og erfarent forfatterteam er her lykkedes med at fremstille et nærmest uomgængeligt materiale for den lærer eller lærerstuderende, der virkelig ønsker at give sine elever den bedste start i matematikkens verden.

Steen Ehlers
Start debatten
2. september 2021, kl. 11:50

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring.

Start debatten

Bag en beskeden titel og i en bog med blot syv kapitler fordelt på omkring 110 sider gemmer sig en omfattende mængde af vigtig viden om og idéer til indskolingens matematikundervisning. Inden for en anmeldelses rammer kan jeg dårligt nå hele vejen rundt endsige helt til bunds i materialet, så læseren må lade sig nøje med et overblik over, hvad vi her har med at gøre.

Titel: Ideer til god matematikundervisning

Forfatter: Lisser Rye Ejersbo, Niels Johnsen, Peter Müller

Pris: 400

Sider: 136

Forlag: Forlaget Matematik

I de tilsammen syv kapitler kommer vi forbi samtlige matematiske kompetenceområder. Dette finder sted på metaniveau såvel som helt nede på gulvet, hvor der deles ud af konkrete undervisningseksempler og didaktiske idéer til afprøvning i klassen.

Et helt kapitel er helliget en redegørelse for, hvordan børn lærer at forstå tal. Herefter en gennemgang af tal og algebra, således at subtraktion får et kapitel for sig selv, mens addition, multiplikation og division tages op i det følgende. Pointer til overvejelse: ”Gode venner” er ikke bare tier-venner, brugen af konkrete materialer kan indebære en risiko, og eleverne skal udvikle på deres egne metoder.

Fjerde kapitel beskæftiger sig med de såkaldt gode spørgsmål og gennemgår blandt andet de forskellige typer, der kan og skal bringes i spil. Hertil føjes ikke mindst velmente råd om den forberedelse, som læreren nødvendigvis skal være opmærksom på.

”Matematik i den magiske cirkel” er et ligeledes spændende koncept, som jeg i hver fald ikke kendte til på forhånd. Regnehistorier, javel – men ligefrem en eventyrlig tilgang til matematikken …

Geometri samt statistik og sandsynlighed er emnerne for bogens to sidste kapitler. Heri gennemgår forfatterne meget overbevisende, hvor langt man faktisk kan komme i indskolingen med eksempelvis GeoGebra og geoboard, ligesom jeg undervejs har haft anledning til overvejelser om, hvordan og hvornår begreber fra stokastikken faktisk (allerede) kan introduceres.

Samtlige kapitler afrundes med en meget præcis opsummering af det netop gennemgåede. Dette er til stor gavn for den, der vel at mærke har læst teksten igennem fra ende til anden.

Skulle en matematiklærer i indskolingen nøjes med at gennemgå én bog for at blive klædt ordentligt på til undervisningen, kan jeg kun anbefale nærværende. Den styrer for vildt – sådan ville eleverne nok formulere det.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Meget mere end “bare” idéer

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS