Medier for fremtiden – børn, unge og det nye medielandskab

En ting må man lade parterne i spillet om skolen: Det er med et uendeligt gåpåmod, at de deltager i kampen om at lade medierne spille en væsentlig rolle i undervisningen.

Medieforskerne, der ukueligt beskriver og empirisk understøtter, at medierne betyder mere og mere i børns og unges hverdag, og på den anden side politikere, embedsfolk og undervisere, der lige så utrætteligt nægter at acceptere disse fakta.

Nu er der så atter en gang kommet en stor undersøgelse af medievaner for de 6-16-årige. Den viser – for gud ved hvilken gang – at børn og unge bruger mere og mere tid på medierne.

Man kan fristes til at spørge, hvor meget der dog skal til, før nogen reagerer? Hvornår bliver fakta betydende for undervisernes praksis? Hvad kan omvende vores syn på undervisning? Foreløbigt ser det ud til, at stort set ingen form for beskrivelse af virkeligheden kan ryste den historisk grundfæstede tro på bogstavernes endegyldige og fuldstændigt afgørende betydning for dannelsen.

Kirsten Drotner har, som mange andre medieforskere, gennem mange år studeret og undersøgt børns medievaner og vist, at der er tale om et alvorligt skift i fokus for dannelsen af børn og unge, og den undervisning, der naturligt bør følge af denne videnskabelige konstatering.

Undersøgelsen er stort set finansieret af EU og Europarådet og undersøger børn og unge fra 12 lande, herunder sjovt nok Israel, der jo intet har med Europa at gøre. Mere end 11.000 i alderen 6-16 år er undersøgt i denne komparative undersøgelse, som det hedder.

I nærværende bog, som beskriver den danske del af undersøgelsen, har 1.392 været med. Danmark figurerer sammen med Finland, Holland og Sverige som IKT-lande, der defineres som lande med adgang til mange, varierede og internationale medier.

Uden her at komme for langt ind på de konkrete tal skal det nævnes, at 84 procent bruger computer i skolen, men det sker mindre end en gang om ugen. Dette skal sammenholdes med, at børn og unge har adgang til mange forskellige medier i fritiden – og bruger meget tid på dem. Drotner er inde på, at blot fordi der bruges meget tid på medier i fritiden, kan man ikke slutte, at børnene har mediekompetencer, men at de møder op med interaktive, kreative og uformelle læreprocesser, som skolen bør bygge på, er der ingen tvivl om.

Men tilbage til indledningen. Der er ikke tale om noget spil om skolen – det er notorisk alvor. Børn er alt for vigtig en opgave til blot at lade historien og det, vi plejer, bestemme deres fremtid. Læs så den bog!