Hvis flere elever i matematikvanskeligheder skal have mulighed for at deltage aktivt i undervisningen, kræver det mere end ekstra støtte..
Det kræver, at læreren får indsigt i elevens egne oplevelser af faget, deres identitet samt plads i fællesskabet i matematikundervisningen - og at denne indsigt bruges som afsæt for didaktiske valg.
Sådan lyder konklusionen i et nyt speciale fra DPU, der har taget en noget utraditionel metode i brug.
Man får en kropslig oplevelse af, hvordan det rent faktisk er at sidde i en matematiktime og ikke forstå.
Mette Thompson Matematikkonsulent i Helsingør Kommune og næstformand i Dansk SpecialMatematik
Forfatterne bag specialet er Mette Thompson og Troels Gannerup Christensen, der begge i en årrække har undervist som matematiklærere i folkeskolen.
I dag arbejder de som henholdsvis matematikkonsulent i Helsingør Kommune og lektor ved UCL. Mette Thompson er desuden næstformand i Dansk SpecialMatematik.
I specialet har de blandt andet gennemført fokusgruppeinterview med i alt 14 elever i matematikvanskeligheder fra fire forskellige folkeskoler, der, som et led i interviewet, er blevet bedt om at bygge en oplevelse de har haft i matematik i Lego.
Alt for ofte, når det kommer til elever i matematikvanskeligheder, er fokus nemlig på diagnoser, præstationsmål og kognitive mangler, mener forfatterne.
Ved at give eleverne Lego i hænderne, får de mulighed for at udtrykke oplevelser, der ellers kan være svære at sætte ord på.
Men det gav også de to forfattere et nyt blik på matematikvanskeligheder, fortæller de.
”Det var vildt at opleve, hvordan man med så få virkemidler kunne få eleverne til at åbne op for perspektiver, ingen af os havde blik for, på trods af at vi begge to har arbejdet med matematikvanskeligheder i mange år. Man får en kropslig oplevelse af, hvordan det rent faktisk er at sidde i en matematiktime og ikke forstå”, siger Mette Thompson.
Særligt én vækker følelser
Efterfølgende har Mette Thompson og Troels Gannerup Christensen gennemført fokusgruppeinterview og workshops med matematiklærere.
Her har særligt én elevproduktion givet genlyd, fortæller de. Her sidder en Legofigur begravet i en bunke af assorterede klodser. Bagved står en anden Legofigur med udstrakt arm og i en positur, som var den i gang med at fremlægge.
Det medfølgende citat fra eleven selv lyder: ”Så kommer hun (læreren, red.) bare ind og smider alt muligt lort i hovedet, hvor man ikke forstår en skid af det”.
”Alle lærere, vi som led i projektet har præsenteret den for, har reageret på den. Den kan virkelig mærkes,” siger Troels Gannerup Christensen.
Og når den kan det, er det, fordi der ofte er en kløft mellem elevernes oplevelse af matematikundervisningen og lærerens intentioner, konkluderer de to i specialet.
”Lærerne har de bedste intentioner. Men alligevel oplever eleverne matematik som abstrakt, tempofyldt og præstationsorienteret. Det fører til frustration og at eleverne anvender undgåelsesstrategier. Og så kommer følelser som skam og angst i spil, som forstærker deresv matematiske identitet negativt. De oplever, at de bliver ’dem, der har brug for hjælp’, og så bliver det endnu sværere at deltage”, siger Mette Thompson.
Kløften opstår til trods for, at både lærere og elever faktisk har et positivt blik på hinanden, pointerer Troels Gannerup Christensen:
”Lærerne er enormt motiverede for at hjælpe eleverne. Eleverne vil på den anden side gerne forstå og lære noget. Og de taler positivt om lærerne som adgangsbilletten til at kunne komme til at forstå matematik, men de har også forståelse for, at de ikke har tid til at hjælpe alle hele tiden. De har begge blik for hinanden men kan ikke nå hinanden”.
Vil forandre praksis men ikke give lærerne en metode
Som led i specialet har de to forfattere udviklet og afprøvet et design på tre workshops, der skal støtte lærere i at fremme elever i matematikvanskeligheders deltagelsesmuligheder..
Målet har nemlig ikke været at præsentere lærere for en metode, men i stedet at udvikle et didaktisk design, de kan bruge til selv at udvikle deres undervisning med udgangspunkt i elevernes oplevelser, så flere elever i matematikvanskeligheder får mulighed for at deltage..
”Vi ser ofte, at lærerne godt kan udpege elever i matematikvanskeligheder, men så ved de ikke nødvendigvis, hvad de skal gøre derfra. Der er ikke rigtig nogen procedure. Det vi gerne vil fremme, er at man taler med eleverne om, hvad barriererne for deres deltagelse er, og så arbejder på at fjerne dem”, siger Troels Gannerup Christensen.
Lærere kan komme til at sige noget, der 'slukker' eleverne
Tilgangen har fået positiv feedback fra de lærere, der har deltaget i projektet, fortæller Mette Thompson.
”Et godt eksempel er når læreren siger ’du kan godt’ eller ’jeg ved, du kan’. Det er udelukkende ment godt fra læreren, og vi har alle sammen sagt det. Men eleverne fortæller, at de oplever det nedværdigende. Som om læreren siger ’du har ikke prøvet rigtigt’”, siger hun og tilføjer:
”Den indsigt har fået en af lærerne til at sige til sine elever, at hun kan komme til at sige ting, der får dem til at ’slukke’, og når hun gør det, vil hun gerne have det at vide. For det er ikke meningen. Så kan man have en helt anden snak om tingene”.
Eleverne tror, matematik kun er det svære
En anden feedback fra lærerne var, at de i højere grad blev optagede af deres eget fagsyn – men også fik øjnene op for elevernes.
”Der er ét fællestræk, ved alle elevernes produkter: De afspejler en utrolig traditionel undervisning. Eleverne sidder, læreren står. Eleverne stiller spørgsmål, læreren svarer. Det går på tværs af dem alle sammen”, siger Mette Thompson.
Det er langt fra repræsentativt for, hvordan matematikundervisningen er i den danske folkeskole, påpeger hun. Men det er det, eleverne oplever som matematik.
”En af lærerne har for eksempel fundet ud af, at eleverne ikke har oplevelsen af, at de laver matematik i Det Tænkende Klasserum. For dem er matematik stort set lig med regning. Det clasher jo helt vildt med lærernes fagsyn. Og er nok et godt eksempel på, at man skal turde gå ind i hinandens forestillinger”, siger Mette Thompson.
De to forfatteres bud på en måde at skabe bedre deltagelsesmuligheder for elever i matematikvanskeligheder er ni didaktiske anbefalinger.
”Vi påstår ikke, at vi fundet den hellige gral, og at hvis man gør sådan, så kan man komme af med matematikvanskeligheder. Det ville ikke være at anerkende vanskelighederne”, siger Mette Thompson.
”Vi viser en vej til nogle didaktiske afprøvninger, der kan lede frem til noget, der giver mening for den enkelte lærer i relation til netop hans eller hendes elever”.
Troels Gannerup Christensen afslutter:
”Det vigtigste er dialogen. Hvis man gerne vil have, at den gruppe af elever deltager mere, er man nødt til at orientere sig imod, hvordan de oplever faget, deres egen identitet og fællesskabet”.
Med lego-figurer har to lærere fået et helt nyt syn på elevers matematikproblemer
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.