Med kridt og ...

Det er ikke sikkert, du ser dem i Danmark lige med det samme, men før eller senere dukker de op - små tegn skrevet med kridt på husmure som signaler fra et hemmeligt selskab. Inspirationen er hentet fra de tegn, landevejenes vandringsmænd tidligere brugte til at markere gæstfrie huse og gårde for andre vandrere. Nu drejer det sig ikke længere om gratis mad og husly, men om fri adgang til internettet via trådløse netværk, hvor koblingen mellem computeren og nettet etableres via radiobølger. Sådanne netværk breder sig i virksomheder og private hjem, fordi det er uhyre praktisk, at man undgår besværet med løse ledninger og får friheden til at bevæge sig rundt med sit bærbare udstyr. Radiobølger lader sig som bekendt ikke stoppe af mure, så de rækker ofte langt uden for hjemmets eller virksomhedens vægge, og her kan forbipasserende fange dem, knække adgangskoden og få netadgang for eksempel fra den nærmeste bænk. Det koster ikke nogen noget, så længe netværket er forbundet til internettet til en fast pris, som det er tilfældet med ADSL.

Fænomenet med kridttegnene, der er blevet døbt WarChalking af de indtil nu relativt få nørder, der bruger det, er omdiskuteret. Teleselskaberne forsøger at fordømme det som tyveri af båndbredde. De ser selvsagt hellere, at åbne, trådløse forbindelser bliver etableret officielt i cafeer, møntvaskerier og lignende steder mod betaling. Derfor fremhæves de sikkerhedsproblemer, som åbne netværk skaber, idet risikoen for, at uvedkommende får adgang til fortrolige oplysninger, er stor. Tilhængerne af åbne netværk slår til gengæld på, at de problemer forholdsvis nemt kan løses uden at lukke for en fri adgang, og at man med en ADSL-forbindelse alligevel sjældent udnytter hele den båndbredde, man har til rådighed.