Næsten samtlige hoveder blusser af rødme, og Katharina Telfkamf Birch må tale lidt højere end normalt for at overdøve de nervøse grin og akavede udbrud, der kommer fra stolene.
Kalenderen viser Uge Sex, og derfor har ekstraordinært mange elever ligesom 8.a på Blovstrød Skole i Allerød i ugens løb haft seksualundervisning.
Katharina Telkamf Birch er deres klasse- og matematiklærer. Det har hun været i lidt over to år, og klasselærerrollen betyder, at hun kender sine elever særdeles godt.
“Jeg kender ungerne rigtig godt. Jeg kan se, hvem der sidder og putter sig lidt ovre i hjørnet, og jeg ved, hvem jeg kan skubbe lidt til,” siger hun.
Katharina Telkamf Birch fortæller, at det her på skolen oftest er klasselæreren, der tager de større og mere generelle samtaler om samtykke, samleje og grænsesætning med eleverne under Uge Sex, mens undervisning om om forandringerne i kroppen, hormoner og lignende bliver taget af naturfagslærerne.
Hendes store kendskab til eleverne er helt afgørende for, hvordan hun griber dagen an.
“Jeg ville ikke kunne gå ind og køre den samme undervisning i en anden klasse, hvor jeg ikke kender eleverne på samme måde. Der vil undervisningen blive anderledes, meget mere klinisk og mindre personligt. Jeg ville ikke vide, hvad eleverne var trygge ved.”
Lader eleverne være eksperter
For at sætte gang i samtalen har Katharina Telkamf Birch fundet en stak laminerede kort frem, som hun tager med ind i klasselokalet: et sæt samtalekort, hun selv har lavet.
Kortbunken ligner til forveksling et sæt spillekort, men indeholder spørgsmål, dilemmaer og scenarier relateret til sex og kroppen, som eleverne i par skal forholde sig til og besvare på samme måde som en typisk brevkasse ville gøre det.
Eleverne får et tilfældigt kort og har herfra fem minutter til at formulere et svar retur til ‘læseren’ bag spørgsmålet. I dette tilfælde Katharina Telkamf Birch.
“Den omvendte brevkasse giver eleverne lov til at agere eksperterne, og derfor får de også ansvar og ejerskab over samtalen på en anden måde, end hvis jeg bare havde stået og forklaret det for dem,” forklarer Katharina Telkamf Birch.
“Jeg vil gerne skabe et ærligt og åbent klasselokale"
En af pigerne tager sig til munden, skærer en grimasse og kigger med åben mund og store øjne på Katharina Telkamf Birch. Hun har fået et spørgsmål om, hvordan man onanerer som dreng, og det svar kan hun næsten ikke få fremstammet fra sin mund bag hænderne.
Andre spørgsmål lyder:
“Min veninde sagde, at hun har fået finger. Hvad betyder det?”
“Jeg fik et handjob, men kom MEGET hurtigt. Nu føles det lidt pinligt. Er jeg unormal? Og hvad kan jeg gøre næste gang?”
Selvom kortene giver anledning til mange fnis og røde kinder, oplever Katharina Telkamf Birch, at kortene har den ønskede effekt, selvom emnerne både kan være personlige og følsomme.
“Jeg vil gerne skabe et ærligt og åbent klasselokale, hvor jeg giver dem et sprog og signalerer, at samtalen ikke er farlig, og at de også godt kan snakke med deres venner og veninder,” siger hun.
“Vi befinder os som samfund på et meget skrøbelig plan, hvor vi faktisk slet ikke ser kroppe længere. Eleverne ser nærmest kun kroppe på de sociale medier. Så hvordan kan man normalisere det for dem på en måde, så de når til et punkt, hvor de fortæller om dem selv og måske ligefrem fortæller, hvad de godt kan lide? Det er det, det handler om for mig.”
Bruger sig selv - uden det bliver personligt
Selvom der i denne uge er et ekstra stort fokus på seksualundervisningen, er det langt fra kun i denne uge, at 8.A forholder sig til emnet.
“Hos os fylder seksualundervisningen hele skoleåret, og vi inkorporerer det generelt i undervisningen fx gennem litteratur og film. Men eleverne har stadig en klar forventning til, at vi også bruger Uge Sex til at tale om de ting, der fylder hos dem. Så vi lægger det meget op til dem at bidrage til, hvad de gerne vil tale om og vide mere om, og hvad der er vigtigt for dem,” fortæller Katharina Telkamf Birch.
Det er netop vigtigt for klasselæreren at møde eleverne, der hvor de er.
“De er jo begyndt at orientere sig. De har stort set al viden tilgængelig på nettet. De har set film og porno, og de har hørt om, hvordan man skal beskytte sig. Men derfor kan der stadig være grund til at tale om, hvordan man egentlig har sex.”
Katharina Telkamf Birch oplever ikke selv, at det er svært at undervise i seksualundervisning. Én af hendes pointer går derfor på, at man som lærer skal passe på at udtrykke sin egen blufærdighed over for eleverne. Det kan nemlig skabe en distance og gøre det sværere at få gang i samtalen.
“Jeg har gode erfaringer med at bruge mig selv, uden at det bliver for personligt og mærkeligt for eleverne. Jeg har fx fortalt, at jeg kysset med en af samme køn for at finde ud af, om det var noget for mig, for at de forstår, at det er helt normalt.”
Katharina Telkamf Birch bruger også skolens årlige kondomstafet, hvor det på tid og i hold gælder om hurtigst muligt at sætte et kondom på en dildo i flamingo som et eksempel på, at et konkurrenceelement fungerer godt i undervisningen. Og at humor også spiller en vigtig rolle.
“Lege virker altid til lige at tage toppen af det akavede. Det fungerer rigtigt dårligt, hvis sundhedsplejersken kommer og viser, hvordan man tager et kondom på foran alle. Hvis det bliver for klinisk, lukker eleverne af. Men i legene griner de, og så spreder det sig typisk. For eleverne vil jo gerne være med der, hvor det er sjovt.”
Med en “omvendt sex-brevkasse” tog Katharina det akavede ud af seksualundervisningen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.