I bogen "Med åbne øjne" citeres Marie Montessori for at hævde, at iagttagelse er selve nerven i pædagogens indstilling over for børn. Bogens budskab er, at man som lærer og pædagog skal være grundlæggende optaget af at betragte, hvad barnet gør og siger, og undre sig over det, man observerer. Dels for at fastholde det, som allerede fungerer godt, dels for at finde nye veje og muligheder over for børn, der i skolen udviser "problemadfærd".
Bogen løfter problemadfærd ud af det individuelle perspektiv - hvor problemadfærd ses som elevens manglende evne til at passe ind i skolen - til et mere økologisk perspektiv, hvor mange faktorer tilsammen påvirker såvel muligheder som problemer.
Forfatteren gør op med brugen af hurtige fortolkninger på baggrund af tilfældige iagttagelser, hvor observationer og tolkninger ofte flyder sammen og risikerer at underbygge forudgående antagelser frem for at give ny information. Systematisk observation i skolesammenhæng rummer således observationer af både undervisningens organisation, struktur, fagets indhold, arbejdsformer og elevaktivitet, klassemiljø og samspil, problemadfærd og lærerreaktioner.
Bogen beskriver observationsområder, observationsspørgsmål til hvert område og observationsmåder, der er særligt anvendelige i forbindelse med problemadfærd.
Temaet er relevant for alle, der arbejder med børn. Orker man ikke hele bogen, kan man for eksempel starte med sidste del. Her er konkrete anvisninger på praksis, der kan være et første skridt til at forbedre det grundlag, de voksne handler på, når de oplever problemadfærd hos børn i skolen.
Med åbne øjne
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.