Max Moon drømmer, at hans græsslåmaskine er blevet stjålet. Og da han vækkes af en voldsom larm og kigger ud, ser han, at maskinen nok holder i skuret, men at der er et spor, som viser, at hans drøm var virkelig.
Sporet lægger op til en detektivjagt for opklaringslystne børn. Der er mange snarer undervejs, fordi sporet forsvinder under bygninger, under broer og i kloakker og andre tunneller. Men arbejdet støttes eller gøres besværligt af, at læseren får stillet spørgsmål, der knytter sig til en række effekter.
Når man er kommet helskindet gennem detektivarbejdet, har man fuldført rekonstruktionen af Max Moons drøm, og man har mange forskellige miljøer fra Max Moons parcelhuskvarter over strande, bugter og slotte til rumstationer og planeter.
For de detektivsvage og for dem, der gerne vil bekræftes i deres dygtighed, er der en facitliste bag i bogen.
Bogens store, farvestrålende billeder er dejligt myldrende og komplicerede at foretage øjenvandringer i, og det kræver både strategi, snilde og stædighed at løse gåden. Arbejdet vil helt sikkert fænge blandt mange detektiver i slutningen af indskolingen og begyndelsen af mellemtrinnet.
Og faktisk kan opgaverne være et spændende oplæg til skriftlig fremstilling, fordi der er en del hændelser, som kan ses og beskrives, mens andre finder sted i det skjulte, dér, hvor sporene fører læseren ind i noget, man ikke kan se, men må forestille sig. Altså en opgave med appel til både iagttagelsesevnen og fantasien til både de fortællesvage og de -stærke.
Max Moons gale maskine
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.