Gå til indhold
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Kontakt
  • Nyhedsbreve
  • Magasin
  • Lærerprofession.dk
  • Annoncering
  • Arrangementer
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Lærerkursus.dk
Folkeskolen
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
It

Mathias fra 9. klasse kom til it-vejlederen med hjemmekodet løsning: Nu hjælper den skolen med at blokere hjemmesider

Et dynamisk redskab til analyse og blokering af hjemmesider i realtid. Det er essensen af NetShield, som er udviklet af skoleeleven Mathias Harald Andersen. Dele af løsningen er nu i brug på hans skole.

Claus Schwartz Hauerberg og Mathias Harald Andersen foran en computer

Særligt når det kommer til kodning, har det været it-vejlederen, der var på skolebænken i samarbejdet mellem ham og 9.klasse-eleven.

Foto: Privatfoto
Andreas Brøns Riise
Andreas Brøns Riise Journalist
Start debatten
5. februar 2026, kl. 19:30
Start debatten

”Mathias er en lidt atypisk dreng. Det tror jeg godt, man kan sige”, siger Claus Schwartz Hauerberg, lærer og it-vejleder på Snedsted Skole i Thisted Kommune, med et smil.

”Andre drenge på hans alder med hans kompetencer bruger mest tid på at prøve at komme uden om vores blokeringer. Han er faktisk optaget af, at de virker”.

It-vejlederen taler om Mathias Harald Andersen, der går i 9. klasse på skolen.

I marts sidste år besluttede byrådet i Thisted Kommune, at skolerne skal blokere ikke-undervisningsrelevante hjemmesider.

I september blev det i en politisk aftale besluttet, at det skal ske på landsplan.

Hvis vi skal leve op til lovens bogstav, skal vi i princippet blokere halvanden milliarder hjemmesider enkeltvis

Claus Schwartz Hauerberg Lærer og it-vejleder på Snedsted Skole

På Snedsted Skole er den tekniske løsning til at blokere hjemmesider Chrome-udvidelsen LetSpær, der baserer sig på listeblokeringer.

Men Mathias Harald Andersen opsøgte it-vejlederen med en anden Chrome-udvidelse, han selv har kodet, og som han gerne ville stille til rådighed for skolen. Den har han døbt NetShield.

”Den analyserer hjemmesiden i realtid for at finde ud af, hvilken motor der ligger bag”, fortæller han, mens han demonstrer løsningen via en Teams-forbindelse fra Snedsted Skole.

Baserer sig på pointsystem

NetShield baserer sig på et pointsystem. Opnår en hjemmeside seks point, bliver den blokeret, forklarer han.

”Står der for eksempel ’unblocked games’ på siden, giver det en del point. Men den skal jo ikke blokere, bare fordi der står ’spil’ på en side. Det kan jo for eksempel være en undervisningsrelevant side om spil”.

På samme måde bliver en side ikke blokeret, alene fordi ’proxy’ indgår i url’en. Men det giver blokeringspoint.

Jeg oplever, at mine venner skriver alle mulige personlige oplysninger ind i chatbots, de ikke skal. Selv i DeepSeek

Mathias Harald Andersen Skoleelev og udvikler af NetShield

Det er halvandet år siden, skolen begyndte at kigge på løsninger til at blokere hjemmesider, fortæller Claus Schwartz Hauerberg.

Og han kunne sagtens se ideen i NetShield, da den kodekyndige elev præsenterede den for ham.

”Hvis vi skal leve op til lovens bogstav, skal vi i princippet blokere halvanden milliarder hjemmesider enkeltvis. Et forsigtigt bud er, at det ikke kommer til at ske”, siger it-vejlederen og tilføjer:

”Mathias’ løsning er ret genial, fordi den er dynamisk og forholder sig til den enkelte hjemmeside”.

Kan også blokere AI-tilstand

I december fik debatten om problematiske hjemmesider i folkeskolen endnu mere vind i sejlene.

Her udrullede Google nemlig AI-tilstand i sin søgemaskine i Danmark.

”Og noget lignende dukker op i de fleste andre søgemaskiner også. Så vi måtte finde en løsning”, fortæller Claus Schwartz Hauerberg.

Læs også

Featured image for Pludselig havde alle elever adgang til AI-chatbot: Efter to måneder vil kommunen nu lukke ned
It

Pludselig havde alle elever adgang til AI-chatbot: Efter to måneder vil kommunen nu lukke ned

Den løsning blev at blokere AI-tilstands-url’en, fortæller it-vejlederen.

”Det gav nogle andre udfordringer. Men det var den bedste løsning, vi kunne finde”, siger han.

Også her har NetShield et bud på en løsning, der er mere fleksibel, mener Mathias Harald Andersen. Den kan blokere AI-svaret i stedet for hele hjemmesiden.

”Og det er jo der, vi nok skal hen. At vi får blokeret det problematiske i stedet for hele siden”, siger Claus Schwartz Hauerberg.

Ramte bureaukratiet

Selv om it-vejlederen hurtigt kunne se ideen i NetShield, er det lettere sagt end gjort at tage en it-løsning i brug på en skole.

”Vi skal selvfølgelig som offentlig myndighed være meget sikre på, at de løsninger, vi bruger, er sikre. Og det kan vi ikke uden videre gå ud fra, at en løsning kodet af en 15-årig er”, siger Claus Schwartz Hauerberg, der selv er kombinationsansat i kommunens forvaltning, og tilføjer:

”Der er særligt en problematik omkring opdateringer. Vi ville muligvis kunne nå frem til at godkende én version. Men den ville nærmest være forældet, inden det skete, og ved hver opdatering skal vi møllen igennem igen”.

It

Få Folkeskolens nyhedsbrev om It. En gang om måneden fra vores fagjournalist, og opdateringer når der er nyt (ca. 1-2 gange om ugen)

Dette felt er til validering og bør ikke ændres.

Heldigvis blev Aarhus Kommune, der står bag LetSpær, selv opmærksom på NetShield, og rakte ud for at undersøge, om løsningen ville kunne integreres.

”Det har vi – både Mathias og jeg – haft nogle samtaler med dem om. Og løsningen er blevet, at dele af Mathias’ løsning er blevet inkorporeret i LetSpær mod behørig kreditering. Det er alligevel også noget at have på cv’et, hvis man som Mathias drømmer om at blive udvikler”, siger Claus Schwartz Hauerberg.

For Mathias Harald Andersen har det hele tiden været planen, at hans løsning skulle være open source, fortæller han:

”Så jeg er tilfreds med løsningen. Selv om der er nogle ting i LetSpær, som jeg synes er meget gammeldags”.

It-vejlederen lærte også noget

Processen har været en lærerig en af slagsen for den nu 16-årige skoleelev. Særligt når det kommer til mødet mellem kreative it-løsninger og kommunalt bureaukrati.

”Jeg ved rigtig meget om kodning, men har lært utrolig meget om, at it-sikkerhed kan betyde mange ting. Særligt har jeg skulle sætte mig ind i GDPR”, siger Mathias Harald Andersen.

Og for it-vejlederen har det både været en mulighed for at lære fra sig og at lære noget selv.

”Der har været meget teknologiforståelse i det. Mathias og jeg har haft mange og lange samtaler om, hvorfor vi egentlig blokerer. At der er mange og ofte modsatrettede hensyn i spil”, siger han.

Læs også

Featured image for International undersøgelse: Halvdelen af danske lærere mener, at it forstyrrer undervisningen

International undersøgelse: Halvdelen af danske lærere mener, at it forstyrrer undervisningen

Og Claus Schwartz Hauerberg har også selv rykket sig på spørgsmålet.

”Havde du spurgt mig for et par år siden, ville jeg have forsvoret at blokere hjemmesider. Jeg ville have peget på, at løsningen er pædagogisk. At vi skal lære eleverne at færdes på nettet”, siger han og tilføjer:

”Der hælder jeg nok til nu, at vi i højere grad er nødt til at beskytte eleverne med blokeringer. At de ikke på deres arbejdsredskab skal have adgang til porno, betting og så videre. Jeg synes også, det er rart, at vi kan sikre elevernes persondata til en vis grad”.

Vigtigt at lære god brug af AI

Claus Schwartz Hauerberg kan se i sin egen undervisning, at elevernes fokus er blevet større, efter der er blevet blokeret nogle spilhjemmesider.

Og når det kommer til kunstig intelligens, kan han også sagtens se det fornuftige i at blokere elevernes adgang, så fristelsen ikke bliver for stor.

Læs også

Featured image for De fleste børn får ikke undervisning i kunstig intelligens
It

De fleste børn får ikke undervisning i kunstig intelligens

”Men jeg synes også, det er vigtigt, at vi lærer eleverne at bruge generativ AI på en god måde. Og jeg forstår godt, når de siger, at der altså findes bedre og mere interessante chatbots end dem, de må bruge i skolen – og at de jo bruger dem i fritiden”, siger it-vejlederen.

Mathias Harald Andersen mener, det er vigtigt, at man i skolen lærer at bruge AI på en god måde. Men også at eleverne bliver skærmet, indtil de har lært det:

”Jeg oplever, at mine venner skriver alle mulige personlige oplysninger ind i chatbots, de ikke skal. Selv i DeepSeek”.

Start debatten
Debat
Her kan du kommentere på artiklen:

Mathias fra 9. klasse kom til it-vejlederen med hjemmekodet løsning: Nu hjælper den skolen med at blokere hjemmesider

Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.

Naja Dandanell debatredaktør
  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
Folkeskolen
Your browser does not support the video tag.

Fagbladet Folkeskolen
Kompagnistræde 34, 3
1208 København K

Skriv til os: folkeskolen@folkeskolen.dk

Ring til os: 3369 6300

  • Seneste nyt
  • Debat
  • Inspiration
  • Dit fag
  • Job
  • Nyhedsbreve
  • Arrangementer
  • Lærerprofession.dk
  • Magasin
  • Levering
  • Udgivelsesplaner
  • Abonnement
  • Om Folkeskolen
  • Kontakt
  • Etik
  • Ophavsret
  • Annoncering
  • Lærerkursus.dk
  • Lejrskolekataloget.dk
  • Cookiepolitik
  • Administrer samtykke

Følg os: Facebook · Instagram · Linkedin

Ansv. chefredaktør:
Andreas Marckmann Andreassen
 
Udgives af:
Fagbladet Folkeskolen ApS