”Man skal være engageret studerende. Man får et arbejde på lige fod med alle andre lærere, og man skal levere. Det er ikke noget, man kan gøre halvt.”
Sådan lyder det fra Mathias Wilhelm Bøgebjerg Rasmussen. Han er 25 år, går på fjerde år på læreruddannelsen på Københavns Professionshøjskole og er samtidig i en uddannelsesstilling på en skole, hvor han er klasselærer i en 1.-klasse.
Hans aktive spurt ind i lærerlivet sker som en del af et forskningsprojekt, hvor han er ansat i en såkaldt uddannelsesstilling på Baltorpskolens afdeling Grantoften i Ballerup. Her arbejder han 15 timer om ugen ved siden af studiet. Han har matematik og idræt i 1. klasse og er også klasselærer. Skemaerne for uddannelsen og lærerjobbet er tilrettelagt, så undervisning og arbejde ikke kolliderer. Da han så muligheden for at søge en uddannelsesstilling, tøvede han ikke med at søge. Han havde allerede vikarerfaring, og så uddannelsesstillingen som en mulighed for at få endnu mere erfaring, inden han for alvor skal varetage lærerjobbet.
”Projektet handler om at gøre overgangen fra studie til arbejdsliv lettere”, fortæller han.
Forskningsprojekt
Docent på Københavns Professionshøjskole, ph.d., Pia Rose Böwadt står bag forskningsprojektet, som handler om at undersøge gode overgange fra uddannelse til job. Otte studerende har søgt og fået en af de uddannelsesstillinger, som er i projektet. Målet er, at de arbejder 15 timer om ugen på en skole, får en mentor på skolen tilknyttet og sammen med mentoren en gang hver tredje måned har samtaler på professionshøjskolen, så uddannelsesstilling og uddannelse hænger sammen.
Pia Rose Böwadt fortæller, at erfaringerne indtil nu har været blandede.
”De prøver at stå med ansvaret, og det gør noget for deres oplevelse af lærerjobbet, som man ikke kan give dem på anden vis. Min forestilling er, at det bliver nemmere for dem at glide ind i et fuldtidsjob,” lyder hendes erfaringer fra projektet indtil nu. ”De har i trygge rammer stået med ansvaret – for eksempel for forældresamarbejdet og områder, de fra læreruddannelsen ikke føler sig godt klædt på til.”
Men der har også været udfordringer, bl.a. med at få skemaerne til at passe sammen mellem skoler og uddannelse. Én studerende faldet fra, og én er blevet gravid og skal på barsel. Dermed er der kun seks tilbage i projektet. Og så er det en udfordring, at de studerende skal skifte mellem at være lærerstuderende og rigtig lærer.
”Det, der har været den store udfordring, er, at de glemmer uddannelsen undervejs – deres identitet bliver at være lærer. Vi skal jo ikke forkorte læreruddannelsen,” siger Pia Rose Böwadt.
Kræver engagement
Selvom erfaringerne har været gode, lægger Mathias Wilhelm Bøgebjerg Rasmussen ikke skjul på, at kombinationen af studie og arbejde kan være krævende.
”Det mest udfordrende har været, at jeg gerne vil være der 100 procent begge steder. Det kan man ikke altid.”
Særligt i eksamensperioder mærker han presset.
”Når jeg har eksamener, fylder de naturligt meget. Så har jeg måske lidt mindre overskud på arbejdet, fordi fokus er på at forberede mig til eksamen.”
Han understreger dog, at både kolleger, mentor og medstuderende har været en stor støtte.
”Jeg har været heldig med et stærkt fællesskab begge steder. Hvis jeg har spørgsmål eller problemer, er der altid nogen, der hjælper.”
Mentor hjælper med de svære situationer
Mathias Wilhelm Bøgebjerg Rasmussen følger undervisning på professionshøjskolen mandag, onsdag og torsdag og arbejder på skolen tirsdag og fredag.
Mathias Wilhelm Bøgebjerg har været meget glad for sin mentor, som observerer undervisningen og tilbyder ugentlig vejledning, hvor både faglige og pædagogiske udfordringer kan vendes.
”Det har jeg haft stort udbytte af. Hvis jeg har spørgsmål til undervisningen, til valg af arbejdsformer i matematik eller oplever frustrationer i klassen, har jeg altid haft nogen at sparre med,” siger Mathias Wilhelm Bøgebjerg Rasmussen.
Samtalerne har også handlet om klasseledelse og konflikthåndtering.
”Det kan være spørgsmål om, hvordan man skaber bedre overgange fra frikvarter til undervisning, eller hvordan man håndterer konflikter mellem elever. Det har været virkelig værdifuldt.”
Han er glad for, at han har fået lov til at være klasselærer i en 1.-klasse, selv om han ikke er fuld tid på skolen.
”Hvis man gerne vil være matematiklærer, skal man også være klasselærer. Jeg ser det som en positiv udvikling, at jeg lærer det allerede nu, mens jeg er på studiet.”
Allerede sikret job
En af de største gevinster ved uddannelsesstillingen er ifølge ham sikkerheden efter endt uddannelse. Allerede i februar fik han en bekræftelse på, at han fortsætter i en fuldtidslærerstilling på skolen efter sommerferien.
”Jeg har fået kontrakt fra 1. august og været med til fagfordelingen. Jeg ved, hvilke fag jeg skal undervise i, og jeg ved, hvor jeg skal arbejde.”
Det giver ro i en periode, hvor mange af hans medstuderende skal til at søge job.
”Jeg skal ikke stresse over at finde arbejde efter studiet. Det gør overgangen meget lettere. Jeg kender allerede kollegerne, skolen og mange af de elever, jeg skal undervise.
En mulighed for motiverede studerende
Mathias Wilhelm Bøgebjerg Rasmussen mener, at uddannelsesstillingerne er en oplagt mulighed for studerende, der er motiverede og klar til at tage ansvar.
På trods af de ekstra krav er han ikke i tvivl om sin vurdering.
”Jeg er en kæmpe fan af ordningen. Den giver en langt lettere overgang til arbejdsmarkedet og mulighed for at opbygge erfaring, mens man stadig er under uddannelse”.
Forskningsprojektet om uddannelsesstillinger forventes afsluttes sidst på året. Projektet er støttet af Marie Bojesen Fonden.
Mathias er klasselærer samtidig med, han afslutter læreruddannelsen
Velkommen til debatten. Tjek eventuelt vores retningslinjer.