Fakta:

Det tænkende klasserum i matematik – 14 praksisser til bedre læring

Forfatter: Peter Liljedahl

399 kroner

328 sider

Akademisk Forlag

Den canadiske professor Peter Liljedahl arbejder med det tænkende klasserum - konkret er det et rum uden andre møbler end whiteboards. Principperne er beskrevet i bogen ‘Det tænkende klasserum i matematik – 14 praksisser til bedre læring’. Bogen er oversat til en række sprog og solgt i mere end 100.000 eksemplarer og Facebook-grupper med fokus på didaktikken skyder op som paddehatte.

Er didaktikken bag det tænkende klasserum vor tids svar på en arbejdsform der understøtter undersøgende matematik? En scenariedidaktik med elementer fra en række didaktiske strømninger, der skyller ind over os med mellemrum.

Det er velkendt, at en matematikundervisning baseret på træning af færdigheder sjældent befordrer overførbar læring til andre opgavetyper. Matematik bliver relevant, når eleverne arbejder med matematiske spørgsmål der er vedkommende, og som ikke kun kan besvares med en algoritme fra elevernes formelsamling.

‘Det tænkende klasserum i matematik’ giver en række konkrete bud på arbejdsformer, der understøtter en undersøgende matematik, så de matematiske kompetencer kommer i spil i undervisningen. Principperne for matematikundervisningen i det tænkende klasserum er, at eleverne arbejder i tilfældigt sammensatte grupper med tre elever i hver ud fra lodtrækning. Hver undervisningslektion indledes med præsentation af et problem, som skal løses. Dette sker i form af en kort mundtlig fortælling. Alle gruppe arbejder omkring et whiteboards og én tusch og eleverne må først skrive på tavlen, når de har talt sammen. Eleverne må stille spørgsmål undervejs, men læreren skal undlade at give svar eller hjælpe eleverne. Eleverne skal i stedet være i frustrationen en tid, og for eksempel søge inspiration ved tavlen hos en anden gruppe.

I bogen gennemgås 14 praksisser for det tænkende klasserum. De 14 praksisser kan implementeres i undervisningen et ad gangen, eller man kan tage udgangspunkt i fire faser, kaldet værktøjssæt, der trin for trin hjælper med at komme i gang. Værktøjssæt nummer 1 har fokus på tænkeopgaver, tilfældigt sammensatte grupper og lodrette tavler/whiteboards. Værktøjssæt 2 har fokus på lærerens undervisningspraksis. Elevernes selvstændighed fremmes her gennem tænkeopgaver, lokalets indretning og mobilisering af elevernes viden. Værktøjssæt 3 har elevernes faglige flow som omdrejningspunkt. Når eleverne er i flow, er de åbne for selvstændigt at tage ansvar for læringen og for eksempel tage meningsfulde noter. Værktøjssæt nummer 4 arbejder med evaluering. Fokus er på at hjælpe eleverne med at se, hvor de er, og hvor de er på vej hen.

‘Det tænkende klasserum’ kan ved første øjekast se ud som en fuldstændig omvæltning af ens undervisning. Og det er måske også nødvendigt, hvis vi skal skabe en skole, som understøtter undersøgende læringssituationer, tilgodeser læring for alle vores elever og ikke pr automatik frasorterer en ikke ubetydelig del af vores elever i normalundervisningen. Det tænkende klasserum giver ikke kun plads til de fagligt stærke elever, men skaber rammerne for, at udfordrede elevers bud på løsningsforslag også bliver set og hørt.

‘Det tænkende klasserum’ er en praktisk vejledning for matematiklærere i at få vores elever til at tænke selvstændigt. Den didaktiske vejledning gør, at man som lærer kan tage et skridt ad gangen. Alt beskrevet i et enkelt sprog trin for trin. Men vel at mærke en vejledning som samtidig vil opleves som en forstyrrelse af undervisningspraksis hos både elever og lærere.